![Fodblad – Podophyllum † Fodblad – Podophyllum †](/images/articles/s13/2013/8/19/fodblad-–-podophyllum-†.jpg)
Berberisfamilien
Giftighed: Tilsyneladende ikke nærmere fastlagt.
Forekomst: I Danmark haveplante; to arter, den ene fra Himalaya, den anden fra Nordamerika, dyrkes; de er fuldt hårdføre hos os.
Udseende: Bladene, der ligner andefødder, sidder på 20-40 cm lange stilke; de har ofte brune pletter. Blomsterne er fremme i maj, hvide til lyserøde og dufter ubehageligt. Frugterne er store, røde og ligner berberisbær.
Giftige dele: Hele planten, mærkværdigvis med undtagelse af de vitaminrige, syrlige bær, som er spiselige. Forgiftningsrisiko følgelig meget beskeden for mennesker.
![Artikel billede](/images/itempics/8167988053624434.jpg)
Bær af fodblad.