Logo

Skjolddrager - Scutellaria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skjolddrager - Scutellaria

Scutellaria er dannet af latin seutella = lille skål; det hentyder til bægerets afrundede underlæbe, i hvilken del­frugterne ligger som i en lille skål. Det danske navn skyldes en forveksling med latin seutellum = lille skjold. Slægten består af oftest flerårige urter, sjældnere halvbuske, med blomster, der sidder parvis i de øvre bladhjørner. De modsatte blade er lancetformede med hjerteformet grund og nærmest rundtakket rand. De typiske læbe­blomster er karakteriseret ved, at det tolæbede bæger på oversiden er udsty­ret med en hul pukkel. Kronen har langt, krummet rør og er tolæbet med hvælvet overside. Efter afblomstringen lukker bægerets læber sig sammen om frugtknuden, og delfrugterne frigøres først, når bægerets overlæbe ved frugt­modningen springer af; underlæben bliver siddende.

 

Skjolddrager (Sculellaria) er næsten duftløs, men indeholder til gengæld et bitterstof, der tidligere anvendtes i folkemedicinen.

 

Vækstkrav: Slægtens medlemmer vok­ser på frodige, fugtige enge eller ved bredden af søer, åer eller i fugtige grøfter og kan ligeledes findes i fugtige skovområder eller ved strandbredder langs vore indre farvande.

 

Arter: Almindelig skjolddrager (Scu­tellaria galericulata) er flerårig med vandret krybende jordstængel, hvorfra udgår underjordiske udløbere. De op­rette, 30-50 cm høje stængler har helt kortstilkede, korsvis modsatte blade, der er lancetformede med hjertefor­met grund og rundtakket rand. Blom­sterne er blå med langt, ved grunden svagt krummet kronrør; de sidder en­keltvis i hjørnerne af de øvre stængel­blade. Efter afblomstringen vokser bæ­geret videre og lukker sig sammen omkring frugtknuden. Delfrugterne in­deholder luftvæv i skallen, og frøspredningen foregår ved, at de flyder på vandet.

Høj skjolddrager (Scutellaria altissi­ma) har vandret jordstængel, hvorfra de oprette, 50-100 cm høje stængler med hjerteformede, rundtakkede og korsvis modsatte blade udgår. De lyse­blå blomster sidder i ensidige klaser.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 4.067 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her