Logo

Hummerklo - Clianthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hummerklo - Clianthus

Hummerklo er hjemmehørende i Au­stralien og New Zealand. Arterne har finnede blade og røde blomster, hvis krone er sammensat af en tilbageslået fane, to korte vinger og en lang køl.

 

Hummerklo. Clianthus speciosus har slappe grene med oprette blomsterstande.

 

Hummerklo. Clianthus puniceus har opret vækst med hængende blomsterstande.

 

Pasning: Hummerklo gror bedst i en luftig jord med stort næringsindhold. Om sommeren kan de stå udendørs på et varmt og beskyttet sted. Hvis man dyrker hummerklo flere år, bliver væk­sten efterhånden mindre køn.

 

Formering: Hummerklo formeres ved hjælp af frø eller stiklinger om foråret; når planterne er et år gamle, blomstrer de. Clianthus speciosus har et meget svagt rodnet, der let går til grunde, ikke mindst i en fugtig og kold jord. Derfor poder man unge frøplanter over på et stængelstykke med rod fra en plante med kraftigere rodnet. Som grundstamme bruger man frøplanter af blærebælg (Colutea arborescens) eller ærtetræ (Caragana arborescens), der er i familie med hummerklo. Frøplanter­ne, der bruges som grundstamme, skal være nogle få uger ældre end de frø­planter, man bruger som podekviste. Podningen skal ske udendørs og foregå på følgende måde: Så snart kimblade­ne på grundstamme-frøplanterne er godt udviklede, deles stænglen mellem disse blade ved et lodret snit, og podekvisten af hummerklo kiles ind i revnen. Podestedet ombindes med bast, så at man skaber god kontakt mellem grundstamme og podekvist. Sammenvoksningen er normalt tilen­debragt i løbet af 14 dage.

 

Arter:

Clianthus puniceus har skarla­genrøde blomster med en hvid plet. Blomsterne fremkommer i marts-maj og sidder samlet i hængende klaser. Det er en busk, som kan blive op til 2 m høj; væksten er opret.

Clianthus speciosus har skarlagenrøde blomster med en sort plet på fanen. Blomsterne fremkommer juli-novem­ber; hver enkelt blomst holder kun få dage. Blomsterne er samlet i oprette blomsterstande. Det er en staude eller halvbusk med lange, slappe grene, der delvis ligger hen over jorden. I enårig kultur kan planterne blive op til 1 m høje.

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.756 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?