Logo

Prydgræs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Prydgræs

Pampasgræs (Cortaderia selloana) udvikler smukke, ca. 150 cm høje aks i november-­december.

 

Prydgræsser finder anvendelse i de fleste haver. De afviger stærkt fra hinanden ved deres vækstform, blad­fylde og blomsteraks; men fælles for dem alle er, at de ikke stiller store krav til klima og jordbund og kun kræver et minimum af pleje.

 

Lampepudsergræs (Pennisetum alopecuroi­des) med overhængende vækst.

 

Prydgræsserne er enkimbladede plan­ter med græsagtig karakter. De fleste er enårige eller flerårige urter; men enkelte som bambus arterne er buske med træagtige stængler. Selv blandt staudegræsserne findes stedsegrønne arter, især i slægterne frytle og star.

 

Anvendelsen af pryd græsser må ske på baggrund af et nøje kendskab til de enkeltes højde, form og farve; de kan så til gengæld udgøre et smukt og særpræget indslag i havebilledet.

 

Smalbladet dunhammer (Typha angustifolia) skal have fødderne i vand, mens zebragræs (Miscanthus sinensis 'Zebrinus') t.v. på billedet foretrækker en mere tør jordbund.

 

Botanisk tilhører prydgræsserne fire forskellige plantefamilier: halvgræsser­ne (Cyperaceae), sivfamilien (Junca­ceae), dunhammerfamilien (Typha­ceae) og græsfamilien (Gramineae).

 

Vækstkrav: Prydgræsserne stammer fra vidt forskellige egne med varieren­de klima og jordbund, og de stiller derfor vidt forskellige krav til vækst­forholdene. Frytle trives bedst i skyg­ge, mens alle de øvrige vokser bedst i halvskygge eller fuld sol. Mosebunke og frytle skal have bladjord (skov­muld). Bambus, kogleaks, sødgræs og star skal have fugtig jord, mens frytle, dunhammer, siv og mange star skal stå »med fødderne i vand«. Alle de øvrige arter vokser godt i almindelig have­jord.

 

Pleje: Har græsserne først etableret sig i haven, kræver de ikke megen pas­ning; det skulle da være at holde dem lidt i ave, hvor de breder sig for meget på naboplanternes bekostning. Græsserne formeres lettest ved deling af større planter, enten tidligt om for­året eller straks efter afblomstringen i løbet af sommeren. Ingen af de dyrke­de pryd græsser kræver omplantning oftere end højst hvert 10. år; dog kan bjørnegræs og de andre svingelarter omplantes hvert 3. år, da deres tuer er tilbøjelige til at visne i midten, idet nyvæksten kun sker i plantens udkant. Græsserne behøver ingen gødning, og kun eng- og sumpgræsserne kræver vand; ingen af græsserne behøver op­binding. De ikke-stedsegrønne arter nedskæres om foråret og endelig ikke før vinterens komme! Ikke-hårdføre arter som guineagræs, kæmperør, pampasgræs og enkelte bambustyper bør vinterdækkes med granris. De sær­lig sarte som kæmperør og pampasgræs må ofte have særbehandling i form af opførelse af en vinterhytte, som kan skærme mod frost og især vintervæde.

 

Elefantgræs (Miscanthus sacchariflorus) er en udpræget solitærplante.

 

Af de lave arter anvendes 25 planter pr. m², af de øvrige fra 1 til 9 pr. m².

 

Anvendelse: Siv og sumpgræsser kan plantes på lavt vand i havens bassin eller ved bredden af bække, åer og søer. Skovgræsserne kan anvendes i havens »skovbund« under buske og træer; men langt de fleste er tørketå­lende steppeplanter og trives bedst i fuld sol i staudebedet, stenbedet, på tørmure og skråninger samt som soli­tærplanter ved terrasser og siddeplad­ser.

I Planteskemaer findes en oversigt over de vigtigste prydgræsser. De fleste af disse er omtalt i specialartikler under deres danske navne.

 

Sort bambus (Sinarundinaria nitida) er ikke lige så kraftigtvoksende som gul bambus (Sinarundinaria murielae), men har til gengæld en finere struktur.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (6 stemmer)
Siden er blevet set 10.360 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
337119-08-2012 08:42:08 alice kirk
hej,
kan man have græsarter stående i potter på terrassen helårligt?
allervenligst, alice kirk

Fortæl dine venner om os