Logo

Hvidkål - Brassica oleracea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvidkål - Brassica oleracea

Hvidkål har glatte, blåduggede blade. Det er en ægte hovedkål. Hvidkål er en af de vigtigste køkkenur­ter og har været dyrket siden forhisto­risk tid i de østlige Middelhavslande. Romerne bragte kålen med nordpå, og her i landet har den været dyrket siden tidlig middelalder. Hvidkål dyrkes i så godt som alle lande, hvor klimaet ikke er for varmt. De typer, der først blev anvendt, dannede ikke hoved, i mod­sætning til de mange moderne sorter. Hvidkål er en toårig urt, hvis oplags­næring findes i hovedet. Andet år tjener næringen til dannelse af blom­sterstanden, der udvikles fra stængel­spidsen inde i hovedet. Bladene er glatte og blåduggede, blomsterne gule. Frugten er en skulpe.

 

 

Vækstkrav: Kål kræver rigelig næring for at udvikles tilfredsstillende. Plan­ten trives bedst på åben mark, da den er stærkt udsat for angreb af insekter på indelukkede steder. Jordens reak­tionstal bør være 6,5-7, men faren for angreb af kålbrok er langt mindre ved en pH omkring 7,5. For at undgå sådanne angreb bør alle former for kål og andre planter, der hører til samme familie, kun dyrkes på samme areal hvert 6.-7. år.

Kvælstofmangel nedsætter udbyttet, og det samme gælder kalimangel. Ef­teråret før dyrkning af kål bør jorden tilføres kali- og superfosfatgødning. Ved udplantningen og en til to gange under selve væksten tilføres der salpetergødning.

 

Pleje: Frøet sås i kasser i hus eller på bede på friland i april. Småplanterne tyndes ud til 2 cm's afstand, og når planterne er ca. 10 cm høje, i slutnin­gen af maj - begyndelsen af juni, ud­plantes de på blivestedet. Sommer­hvidkål bør plantes med afstanden 45x45 cm, og efterårs- og vinterhvid­kål med afstanden 45 x 60 cm.

 

Sorter: Der findes en lang række ud­mærkede sorter i handelen. Disse er afprøvet og anerkendt af Fællesudval­get for prøvedyrkning af køkkenurter og på Statens Forsøgsstation i Årslev. Der skelnes mellem følgende anven­delsestider: I = sommer, II = efterår, III = tidlig vinter og IV = holdbar vinter.

  

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.412 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken type brændstof bruger din bil?



Effektiv reklame - klik her