Logo

Haven i februar

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i februarArtikel billede

Erantis er den første, rigtige forårsbebuder.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

-- 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Pebertræ (Daphne mezereum)

 

Artikel billede

Alperose (Rhododendron praecox).

 

Artikel billede

Vintergæk (Galanthus nivalis)

 

Artikel billede

Vårlyng (Erica carnea 'Vivelli')

 

Artikel billede

Krokus (Crocus tommassinianus)

 

Artikel billede

Myrtekrukke (Pernettya mucronata)

 

Artikel billede

Troldnød (Hamamelis mollis 'Nina')

 

Artikel billede

Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum)

 

Artikel billede

Erantis (Eranthis hiemalis)

 

Træer og buske i blomst

Alperose, lillarosa (Rhododendron praecox)

Kejserbusk, rosa (Viburnum fragrans)

Pebertræ, rød, hvid (Daphne mezereum)

Troldnød, gul (Hamamelis mollis)

Troldnød, rød (Hamamelis japonica)

Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)

Vårlyng, rosa (Erica carnea 'Winter Beauty')

 

Træer og buske med bær

Glasbær, violette bær (Callicarpa giraldiana)

Ildtorn, røde, orange og gule bær (Pyracantha coccinea)

Kristtorn, røde bær (Ilex pyramidalis)

Myrtekrukke, hvide bær (Pernettya mucronata 'Alba')

Myrtekrukke, røde bær (Pernettya mucronata 'Coccinea')

Vinterbær, røde bær (Skimmia japonica)

Vinterlue, røde bær (Stranvaesia davidiana)

 

Stauder

Grøn nyserod, gulgrøn (Helleborus viridis)

Julerose, hvid (Helleborus niger)

Løg og knolde Erantis, gul (Eranthis hiemalis)

Erantis, gul (Eranthis tubergenii)

Krokus, orangegul (Crocus ancyrensis)

Krokus, hvid/purpur (Crocus biflorus)

Krokus, hvid/purpur (Crocus candidus)

Krokus i hvide, gule og lyseblå sorter (Crocus chrysanthus)

Krokus, lilla/gul (Crocus imperati)

Krokus i blå, purpur og violette sorter (Crocus tommasinianus)

Tyrkisk vintergæk, hvid (Galanthus elwesii)

Vintergæk, hvid (Galanthus nivalis)

 

Artikel billede

Dæk de mest frostfølsomme planter med granris, som holder på sneen. Lad granrisene blive liggende, til nålene er faldet af om foråret.

 

Havearbejdet generelt

Februar er normalt vor koldeste vin­termåned, hvor sneen, blæsten og frosten sætter naturlige grænser for vores aktiviteter i haven. Men når vejret tillader det, er der mange gøre­mål i selv den mindste have. De væ­sentligste arbejder drejer sig især om kampen mod sne og frost, beskæring og udtynding af træer og buske, klip­ning af hække samt jorddækning.

Snearbejdet i haven bør begrænses til at fjerne den tunge, våde tøsne fra grene og stammer, som risikerer at knække, når sneen får lov at blive liggende. Snerydning i havegange og indkørsler bør aldrig ske ved saltning eller anvendelse af salpeter, som ved nogle få minusgrader kan få is eller sne til at smelte. Skovl og kost er de bedste og mest ufarlige metoder til fjernelse af sneen.

Beskæring er et kapitel for sig. Egentlig bør man ikke plante så kraf­tige buske eller træer i haven, at man må begrænse deres størrelse med saks og sav. Hvis de træagtige planter generer færdslen i haven, eller de ge­nerer andre planter i haven, så er det bedre helt at rydde en eller flere af planterne.

Ved beskæring opnår man i rege­len kun en riset og uskøn vækst hos de behandlede planter, og de mange snitsår giver sygdomme og skadedyr mulighed for at trænge ind i planter­ne og ødelægge dem. For resten er udtrykket beskæring egentlig helt forkert. Beskæring skal man faktisk kun anvende, når det drejer sig om frugt planter (espalieræbler og -pærer, fersken og vinranke), som man ved beskæringen pirrer til at danne dværgskud og frugtknopper. Al an­den 'beskæring' er snarere en udtyn­ding af grene og kviste for at give det enkelte træ eller den enkelte busk en mere åben og lys krone. Og så er der naturligvis den 'forebyggende' beskæring eller udtynding, hvor man fjerner sygdomsangrebne eller knæk­kede og sårede skud.

Jorddækning kan man, fortsætte med, når havejorden ikke er dækket med sne. Al nøgen, ubevokset jord bør dækkes med findelt kompost­jord, med tørvemel eller barkflis. Man kan også selv fabrikere dække­materialer af fintskårne grene og kvi­ste. Dækkematerialet omdannes ef­terhånden til muld og forbedrer altså havejorden.

 

Vinterdækning af havens planter

 

Artikel billede

Plader af glas eller gennemsigtig plast kan skærme mod for meget fugtighed.

 

Artikel billede

Et lag af kompostjord eller bark flis kan beskytte sarte blomsterløg.

 

Artikel billede

Visne blade eller barkflis kan i lang tid hindre, at jorden fryser eller udtørrer.

 

Artikel billede

Grangrene om sarte stedsegrønne, skærmer mod den tidlige vintersols skarpe stråler.

 

Artikel billede

Hos okulerede roser er det vigtigt at beskytte podestedet mod frost og udtørring.

 

Arbejde med jorden

Kompostbunken: Når vejret tillader det, kan kompostbunken omstikkes. Læg det friske affald i bunden og dæk det med ældre, mere forrådnet haveaffald.

 

Topdressing: Den ubevoksede jord mellem stauder, roser og buske dæk­kes med findelt kompost, barkflis el­ler enhedsjord. Det holder på fugtig­heden og fremmer mikroorganismer­nes udvikling.

 

Gødskning: Arealerne i både prydha­ve og nyttehave kan gødes med 5 kg handelsgødning pr. 100 m². Gødsk­ningen bør kun ske en gang i løbet af vinteren.

 

Vanding: I tøperioder vandes de stedsegrønne buske, især rododen­dron og andre surbundsplanter, til erstatning for det vand, som fordam­per fra bladenes overflade.

 

Arbejde med planterne

Såning: Sidst på måneden kan man så frø af sommerblomster og køkken­urter med lang udviklingstid, bl.a. sommerbegonie, petunie, jernurt og tomater. Sås i kasser i vindueskar­men.

 

Artikel billede

 

Gartneri i vindueskarmen: Med nogle kasser eller skåle af træ eller plast kan man lave et lille formerings-gartneri indendørs. Her sås alle de urter og blomsterplanter, som man vil give en god og tidlig start. Plastlåg eller plastfolie over kasserne sørger for, at jord og planter kan holde på fugtigheden.

 

Stikning: Stiklinger kan tages af pe­largonier og andre flerårige sommer­blomster, som er overvintret inden­dørs i en kølig, men frostfri vindues­karm.

 

Forspiring: Læggekartofler kan læg­ges til forspiring i et enkelt lag i kas­ser, som stilles køligt, men naturligvis frostfrit og så lyst som muligt.

 

Opbinding: Forny opbindingen af slyng- og klatreplanter, hvor vinter­storme og snetryk har ødelagt opbin­dingen.

 

Udtynding: Tætte kroner på især pæ­re- og æbletræer udtyndes, så der kommer lys og luft ind til alle grene og knopper. Prydbuske, som vil blomstre på dette års nye skud, kan ligeledes udtyndes nu. Vent derimod med udtynding og beskæring af bu­ske, hvis blomsterknopper blev dan­net sidste sommer. De skal først be­skæres efter afblomstringen.

 

Beskæring: Begræns beskæring af bå­de prydplanter og frugtplanter til det mindst mulige. De fleste planter tri­ves bedst ved en naturlig udvikling af grene og kviste. Kun espalierfrugt­træer må formes ved beskæring af dværgskud og ved bortskæring af ge­nerende langskud.

 

Artikel billede

Den tunge og våde tøsne kan deformere eller ligefrem knække grenene på mange buske, især de stedsegrønne.

 

Plantebeskyttelse

Vinterdækning: Dækning med gran­ris og halmmåtter er særlig vigtig i senvinteren med stærk sol om dagen og påfølgende nattefrost.

 

Snearbejde: Fjern tung tøsne fra især de stedsegrønne buske. Brug aldrig salt til optøning af is i haven eller langs hække.

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: I en snefri periode kan man topdresse græsplænen allerede nu. Hertil kan man anvende en let kom­postjord, findelt tørvemel eller en­hedsjord. Jorden drysses ud over plænen i et par cm tyndt lag og for­deles jævnt med en gummi- eller vif­terive. Det skal rives ned mellem græsstråene og må ikke ligge i klum­per oven på græsplanterne.

På denne årstid er der også god tid til at få efterset og evt. repareret haveredskaberne. Ikke mindst plæne­klipperen er det vigtigt at få i orden. Knivene skal slibes, hvad enten det er en håndmaskine eller en motor­drevet plæneklipper. Den skal også smøres, så den er klar, når græsklip­ningen går i gang i april eller maj.

 

Hække: Skelhækkene kan stadig klip­pes. Husk at redskaberne skal være skarpe og velslebne, så kvistene ikke rives af hækkene, men klippes af med et glat snit. Elm, hyld og løn er ukrudtstræer, som let breder sig ved selvsåning i haven. Inde i de tætte hække får den slags planter ofte et fristed, fordi man sjældent bemærker dem, før de er store og kraftige. Så kan de være vanskelige at luge væk, for de skal jo op med rod. Pas derfor på ved vinterklipningen af hækken ikke kritikløst at klippe top eller si­der af det lille elmetræ eller hyldebu­sken. Disse vil blot brede sig yderli­gere efter klipningen på bekostning af de 'rigtige' hækplanter.

 

Artikel billede

Plant aldrig større buske og træer under luftledningerne. Så må de beskæres på et eller andet tidspunkt, og det går ud over form og skønhed.

 

Prydtræer: Pas på, at grenene fra træ­kronerne i haven ikke vokser ind over eller mellem luftledningerne til huset eller langs med skellet langs fortovet. Fjern grenene inden proble­met opstår. Det er en god ide at lade arbejdet udføre af en erfaren anlægs­gartner. Ledningerne er jo strømfø­rende og livsfarlige at komme i kon­takt med. Elselskaberne lader ofte dette arbejde udføre, men det er ikke altid vellykket, fordi man sjældent tager de nødvendige æstetiske og gartneriske hensyn til træernes form og fremtidige vækst.

 

Prydbuske: Samtidig med udtyndin­gen af havens prydbuske kan man 'høste' grene med blomsterknopper og bladknopper til fremdrivning in­dendørs. Allerede nu kan man drive grene af birk, fjeldribs, forsytia, has­sel, hestekastanje, prydkirsebær og pære. Derimod må man vente mindst en måned endnu med at dri­ve magnolie og æblegrene i blomst. Bøgegrene er endnu vanskeligere. De kan først drives frem sidst i april, få uger før det naturlige løvspring udendørs.

I tøperioder skal man stadig huske på, at rododendron og andre stedse­grønne sætter pris på en vintervan­ding. Det ser nok lidt fjollet ud at vande buskene i februar, men plan­terne klarer sig langt bedre gennem resten af vinteren og blomstrer bedre om foråret.

 

Slyng- og klatreplanter: Planter, som er espalierede op ad en sydvæg, må allerede nu beskyttes mod solen, som kan være varm og stærk på skyfrie dage. Det får knopperne til at svulme for tidligt, så de får frostskader i de kolde, klare nætter. Brug granris, rør­måtter eller hessianvæv til beskyttel­se og fjern det først engang i april.

 

Løg og knolde: I milde vintre kan vi allerede nu glæde os over blomstren­de erantis, vintergæk og mange slags krokus. De udsprungne blomster ta­ger ikke skade af senere frostperio­der.

Hold øje med de indendørs over­vintrede knolde af dahlia og gladio­lus. Hvis de står meget tørt, skal de have en let overbrusning med lun­kent vand. Står de derimod fugtigt, må man lufte grundigt ud - men na­turligvis ikke i frostvejr. Skimmelan­greb på knoldene kan modvirkes ved overpudring med Brassicol.

Hvis man har drevet løg af tuli­pan, krokus, hyacint og narcis inde i stuen, skal man ikke kassere løgene, men stille dem lyst og køligt, til bla­de og stængler er visnet. Så kan løge­ne lægges i haven, så snart jorden er tøet.

 

Sommerblomster: Frø af latyrus har meget hårde skaller, som kan blødgø­res før såningen ved at lægges i lun­kent vand nogle dage. Så kan de sås i potter eller småkasser. Samtidig kan man også så fløjlsblomst (tage­tes), løvemund og petunia. De to sidstnævnte sommerblomster har meget små frø. Derfor skal man und­gå at så dem alt for tæt. Det giver et besværligt udtyndingsarbejde. Det er nemmere at udså de småkornede frø ved at blande frøene med fint, tørt sand, og derefter udså blandin­gen oven på pottejorden.

De fine frø skal kun dækkes en smule med jord - eller blot trykkes let ned i den fugtige jord. Frøpotter og -kasser dækkes med en glasplade eller klart plastfolie. Det holder på fugtigheden og fremmer spiringen. Når kim plan terne har skiftet blade, kan man prikle dem ud i andre pot­ter eller kasser, så der bliver større afstand mellem de enkelte planter.

 

Frugttræer: I frugtplantagerne foreta­ger man hvert år en gennemgribende udtynding og beskæring af frugttræ­erne. Det er et stort og tidskrævende arbejde, og man skal have et indgå­ende kendskab til, hvordan træerne reagerer på beskæringen.' I privatha­ver er man sjældent så interesseret i udbyttets størrelse og kvalitet. Der­for behøver man ikke at gå så højt op i beskæringens kunst, men kan nøjes med at udtynde kronerne, så der kommer lys og luft ind til knop­per og skud. Man siger, at trækronen skal være så åben, at man kan sparke en fodbold igennem, uden at bolden bliver hængende.

 

Køkkenurter: Nu skal læggekartofler­ne lægges til forspiring. Køb de stats­kontrollerede, sygdomsfri kartofler, som er meristemformerede. Det vil sige, at hver kartoffelplante er frem­stillet i et laboratorium af nogle gan­ske få, garanteret sygdomsfri celler. Læg dem til forspiring i et enkelt lag i flade kasser med de fleste 'øjne' op­ad. Stil kassen lyst og ved ca. +10°C. Ved mørk opbevaring bliver spirerne lange, tynde og blege.

--

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (22 stemmer)
Siden er blevet set 7.366 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os