Logo

Haven i marts

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i marts

Krokus (Crocus hybridus) er særlig dekorative, når der plantes et helt blomstertæppe i udvalgte farver.

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Arbejde med planterne

Plantebeskyttelse

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Hasselbror (Corylopsis spicata)

 

Artikel billede

Martsviol (Viola odorata)

 

Artikel billede

Snepryd (Chionodoxa luciliae)

 

Artikel billede

Rød nyserod (Helleborus abchasicus)

 

Artikel billede

Hestehov (Petasites hybridus)

 

Artikel billede

Vår-iris (Iris reticulata)

Artikel billede

Kirsebærkornel (Cornus mas)

 

Artikel billede

Blå anemone (Hepatica nobilis)

 

Artikel billede

Russisk skilla (Scilla sibirica)

 

Træer og buske

Japankvæde, rød (Chaenomeles japonica)

Japansk kirsebær, rosa (Prunus yedoensis)

Kirsebærkornel, gul (Cornus mas)

Stjernemagnolie, hvid (Magnolia stellata)

Pebertræ, rød, hvid (Daphne mezereum)

Troldnød, gul tHamamelis mollis)

Troldnød, rød (Hamamelis japonica)

Vinterjasmin, gul (Jasminum nudiflorum)

Vårlyng, hvid (Erica carnea 'Springwood')

Vårlyng, rød (Erica carnea 'Vivelli')

 

Stauder

Alpeklokke, violet (Soldanella alpina)

Anemone, blå (Hepatica nobilis)

Hestehov, hvid (Petasites albus)

Julerose, hvid (Helleborus niger)

Kodriver, storblomstret, bleggul (Primula vulgaris)

Martsviol, blå (Viola odorata)

Nyserod, grøn (Helleborus viridis)

Nyserod, rød (Helleborus abchasicus)

Nyserod, stinkende, grøn (Helleborus foetidus)

 

Løg og knolde

Erantis, gul (Eranthis cilicica)

Erantis, gul (Eranthis hiemalis)

Erantis, gul (Eranthis tubergenii)

Krokus, gul (Crocus angustifolius)

Krokus, gul/brun (Crocus balansae)

Krokus, violetgrå (Crocus etruscus)

Krokus, gul (Crocus flavus = Crocus aureus)

Krokus, hvid, blå og purpur i sorter (Crocus neapolitanus)

Snepryd, i lyseblå, hvide og lyserø­de sorter (Chionodoxa luciliae)

Snepryd, ensianblå (Chionodoxa sardensis)

Skilla, blå (Scilla bifolia)

Skilla, russisk, blå (Scilla sibirica)

Tulipan, gul/hvid (Tulipa tarda)

Vintergæk, hvid (Galanthus ikariae)

Vintergæk, hvid (Galanthus nivalis)

Våriris, gul (Iris danfordiae)

Våriris, blå (Iris reticulata)

 

Havearbejdet generelt

En utålmodig haveejer kan gøre me­re skade end gavn i haven, hvis han starter alt for tidligt med forårets ha­vearbejde. Marts kan af og til optræ­de som en herlig forårsmåned, men man skal ikke lade sig lokke til at fjerne vinterdække, at vende og bear­bejde jorden og måske endda forsøge at starte plantearbejdet. Det betaler sig at tage den med ro. Sørg hellere for, at alle haveredskaberne er i or­den, så man ikke skal til at reparere dem eller købe nye, når forårsarbej­det virkelig sætter ind i april og maj. Til enhver have er det nødvendigt med en smal og en bred rive, en luge­hakke eller roehakke, en håndkulti­vator med tre eller fem kløer, en spa­de, en gravegreb, en skovl og en gummi- eller en vifterive. Til klip­ning af græsplænen bør man anskaffe sig en solid plæneklipper. Motorklip­peren er en uting i en lille have. Den støjer meget, irriterer naboerne og gi­ver sin ejer en alt for ringe motion! Kun hvis plænen er over 500 m², kan man overveje at foretrække en mo­torklipper frem for en stilfærdig håndklipper.

Af egentlige havearbejder bør man især koncentrere sig om kompost­bunken, græsplænen og hækken. Det er nærmest sløseri at rive haveaffaldet (nedfaldne blade, staudetop, af­klippet græs og småkviste) sammen, putte det i sække og lade det køre til forbrændingsanstalten. Det gør mere gavn ved at blive omsat til muldjord i kompostbunken. Den skal omstikkes nu, hvis vejret tilla­der det. Det friske affald lægges i bunden og dækkes med ældre, mere omsat materiale. En kasse af trælister eller galvaniseret net er velegnet til opbevaring af komposten og ser pæ­nere ud end en åben bunke.

Så snart sneen er smeltet bort, kan græsplænen rives med en vifte- eller gummirive. Visne blade og mos fjer­nes omhyggeligt - og er der meget mos i plænen, kan man vande med en opløsning af 10 % jernvitriol. Så svides mosset bort og kan rives af med gummiriven.

Endelig skal hækken klippes, hvis man ikke har nået det tidligere på vinteren. Læs mere om det i afsnittet om hække.

 

Arbejde med jorden

Gravning: Den ubevoksede jord i køkkenhave og andre dyrkningsbede kan graves nu, hvis man ikke nåede det om efteråret. Der skal ikke gra­ves særlig dybt. Blot 5-10 cm af jord­overfladen skal vendes.

 

Rivning: Hvis vejrforholdene tillader det, kan man kultivere og rive nogle bede i køkkenhaven til såning af de første urter. Græsplænen rives med en vifterive for at fjerne mos, visne blade og småsten.

 

Topdressing: Blomsterbede, græsplæ­ne og busketter kan topdresses (jord­dækkes) med kompost, enhedsjord eller tørvestrøelse.

 

Lugning: Flerårigt ukrudt som næl­der, skvalderkål og kvikgræs fjernes, så snart det skyder frem.

 

Gødskning: Hvis man ikke tidligere har strøet kunstgødning ud i haven, kan det gøres nu med 5 kg handels­gødning pr. 100 m².

 

Artikel billede

Både blomsterbede og busketter kan 'topdresses' ved dækning med harpet kompostjord, bladjord eller bark flis.

 

Arbejde med planterne

Såning: Hvis jorden er +10°C, kan man allerede i marts så salat, spinat og radiser.

 

Prikling: Frøplanter, som er sået indendørs, kan prikles i urtepotter eller skåle, men stadig indendørs.

 

Forspiring: Kartofler, dahlia og knoldbegonier lægges til forspiring i et lyst rum uden for høj varme.

 

Plantning: De fleste haveplanter kan plantes, når jorden er endeligt optø­et, men bedst ved en jordtemperatur på + 10°C.

 

Beskæring: Mange buske og træer kan endnu beskæres og udtyndes, men klip ikke i planter med stærk saftstigning. De fleste hække kan klippes nu på siderne og i toppen. Form hækken ved klipningen, så den bliver bredest forneden og smallest foroven. Fornyelse af en gammel hæk kan ske ved nedskæring til 25- 35 cm's højde, når det drejer sig om en hæk af tjørn eller liguster. En bø­gehæk tåler sjældent denne behand­ling.

 

Afpudsning: Den visne top på stau­derne kan nu klippes af ned til jord­overfladen, inden de nye skud viser sig. Men vent endelig med beskæring af roserne til sidst i april!

 

Plantebeskyttelse

Vinterdækning: Vinterdækningen med granris skal først fjernes, når al­le grannåle er faldet af. Endnu i marts kan det være nødvendigt at be­skytte planterne mod kraftig forårs­sol og streng nattefrost.

 

Sygdomme og skadedyr: Ønsker man at sprøjte frugttræerne, bør det vente til efter løvspring.

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Det er alt for tidligt at tænke på at slå græsset i marts. Græsset skal være i god vækst (engang i april eller i begyndelsen af maj), før man tager plæneklipperen frem. Derimod er det vigtigt at få fjernet visne blade, kviste og småsten, så de ikke generer, når man skal i gang med klippearbej­det. Hvis der er mos i plænen (og man ikke bryder sig om det!), så kan det svides bort ved at udstrø en blan­ding af 2 kg jernvitriol, 1,5 kg svovl­sur ammoniak og 2 spande tørt sand, fordelt på 100 m². Man kan også med vandkanden fordele en opløs­ning med 10% jernvitriol. Når mos­set er vissent, rives det sammen. Bagefter kan man tilså de opståede huller med almindeligt plænegræsfrø.

 

Hække: De løvfældende hække bur­de være klippet nu, men det kan nås, hvis man blot er færdig før løvspring. Hækkene skal altid klippes, så de bliver bredest forneden og smallest for­oven. Så får hækkens sider lige meget lys fra bund til top, og den bliver ik­ke åben og bladløs forneden. De stedsegrønne hække skal man helst ikke klippe på denne årstid. Knopper og nye skud kan da svides af den se­ne forårsfrost. Skal en gammel og utæt hæk forynges, kan det ske ved fuldstændig nedskæring af hækken til 25-35 cm over jorden. Sørg for en skarp og velsleben sav eller saks, så snitsårene ikke bliver 'uldne' og flos­sede. Både tjørn, avnbøg og liguster tåler denne voldsomme behandling, men en bøgehæk kan ikke lide denne drastiske beskæring og vil ikke skyde nye skud nedefra.

 

Artikel billede

Japankvæde, rød (Chaenomeles japonica) er en lav busk med ildrøde blomster allerede i marts. I løbet af sommeren udvikles de elegante kvædefrugter.

 

Prydtræer og prydbuske: Saftstignin­gen er i gang i de fleste træer, så der­for bør man holde inde med beskæ­ring og udtynding. Grene af magno­lie kan tages ind til fremdrivning i stuen.

 

Slyng- og klatreplanter: Opbind de ranker, som har revet sig løs i løbet af vinteren. De sentblomstrende kle­matis kan tilbageskæres nu. De ud­vikler blomsterknopper på de nye skud, som dannes efter beskæringen. Derimod skal man endelig ikke skæ­re noget af de tidligtblomstrende klematis med små blomster (f.eks. Cle­matis montana 'Rubens'). De har nemlig udviklet blomsterknopper i sidste vækstsæson, og hvis man be­skærer dem nu, klipper man alle blomsterknopperne af.

 

Roser: De vilde roser, parkroserne og buskroserne kan udtyndes nu. Men de skal ikke beskæres. Fjerner man toppen på de lange, overhængende grene, fjerner man samtidig en masse blomsterknopper. De 'rigtige' have­roser (buketroser, tehybrider og tero­ser) skal slet ikke beskæres før om en måned. Hvis man i en mild perio­de i marts begynder at beskære roser­ne, vil de straks sende nye skud til vejrs. Og de vil fryse bort i de perio­der med nattefrost, som altid kommer i marts og april. Lad derfor ro­serne være i fred et stykke tid endnu.

 

Artikel billede

Rød nyserod (Helleborus abchasicus) er en nær slægtning til den hvide julerose.

 

Stauder: Den visne staudetop fra sid­ste år kan fjernes nu ved afskæring lige over jordoverfladen. Pas på ikke at såre de nye skud, som så småt er ved at udvikles.

 

Stenplanter: Mange fjeldplanter med et svagt rodnet kan af vinterfrosten skubbes op af jorden. De må trykkes på plads igen, før væksten går i gang. Man kan fjerne visne grene og skud, men lad vinterdækningen med gran­ris blive liggende som værn mod den kolde forårsblæst.

 

Bundplanter: Mange bundplanter som f.eks. perikum er frosset en del tilbage i løbet af vinteren. Allerede nu kan man afskære de visne grene.

 

Artikel billede

Den gule krokus (Crocus flavus eller Crocus aureus) lyser vældigt op allerede i begyn­delsen af marts.

 

Løg og knolde: Nu kan man foretage indkøb af løg og knolde af de sommerblomstrende arter, som ikke tåler frost (bl.a. acidanthera, fransk ane­mone, dahlia, gladiolus, kornlilje, montbretie og tigerblomst). Læg dem til forspiring i et lunt rum i let fugtig tørvestrøelse. Men de skal ikke ud i haven før sidst i maj. Sommerblomster: De tidligt såede sommerblomster i vindueskarmen bør omprikles eller ompotte s, så de har et godt rodnet, når de skal plan­tes ud i haven. I meget milde forår kan man godt gå i gang med at så særligt hårdføre sommerblomster di­rekte på voksestedet i haven, bl.a. la­tyrus, morgenfrue, sommerridder­spore og valmue. Men spiringen starter først rigtigt, når jordtemperatu­ren er på omkring +10°C. Spiringen kan i øvrigt fremmes ved at rulle klar plastfolie ud over frøbedene, eller man kan opstille solfangere, nærmest en slags minidrivhuse.

 

Frugttræer: Martssolen lokker ofte blomsterne frem hos fersken og abri­kos, før honningbierne er vågnet af vinterdvalen. Så må man med en blød pensel sørge for at bestøve blomsterne kunstigt. Ellers får man ingen frugter på træerne. Ved at lade vintermåtterne af halm eller granris blive siddende et stykke tid endnu kan man dæmpe vintersolens virk­ning og udskyde blomstringen til et senere tidspunkt. De øvrige frugttræ­er vil ikke blomstre så tidligt. Deres knopper er dog alligevel så langt ud­viklet, at de hurtigt springer ud, hvis man skærer grene af æble og pærer og sætter dem i lunkent vand inde i stuevarmen.

 

Køkkenurter: Normalt er der ikke grund til at begynde arbejdet i køk­kenhaven i marts. Men er jorden helt optøet og vejret forårsagtigt, kan man dog godt begynde at forberede jorden i køkkenhaven. Der er ingen grund til at grave jorden, som blot tørrer for meget ud ved denne behandling. Jorden skal blot løsnes grundigt i 5-8 cm's dybde med hånd­kultivatoren og derefter rives med en grovtandet rive.

Når jorden er omkring + 10°C varm, kan man tænke på at så de første køkkenurter: salat, spinat og radise. I virkeligheden nytter det ikke stort at så meget tidligt. Udviklingen tager nemlig blot længere tid. Radiser, der er sået den 20. marts, er anvendelige omkring 20. maj, mens frø af samme sort, der sås 20. april, giver spiselige knolde ligeledes den 20. maj.

Frø af de øvrige køkkenurter bør man vente med til hen i april. Dog kan man i en lun marts måned så frø af tidlige gulerødder, skorzoner­rødder, majroer og tidlige skalærter.

 

De såkaldte stikløg af skalotteløg og rødløg kan 'sættes' allerede i be­gyndelsen af marts. De skal ikke sæt­tes dybere, end at spidsen af løget sidder lige i jordoverfladen. Tomat­frø kan sås i potter i vindueskarmen, så de senere kan ompottes og om­kring grundlovsdag udplantes på et lunt sted i haven. Det kan være en fordel at opstille solfangere over de tidlige jordbær og over de persille­planter, der blev sået i efteråret.

 

--

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (31 stemmer)
Siden er blevet set 15.972 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
299022-03-2015 19:37:52 lene huynh
Tak for råd.
299122-03-2013 13:50:31 mariann boysen
Hvad er tørvestrøelse og hvordan laves det?
299227-03-2011 09:26:26 Franz Pihl
God og grundig oversigt over havearbejdet.
299313-03-2011 00:47:41 else mønsted jensen
det er en god side jeg fandt alt det jeg søgte

Fortæl dine venner om os