Logo

Haven i maj

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Haven i maj

Et farvestrålende billede af en frodig maj-have med blomstrende rododendron og etageprimula (Primula bulleyana).

 

Aktuelle planter

Havearbejdet generelt

Arbejde med jorden

Arbejde med planterne

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

 

Aktuelle planter

 

Artikel billede

Vårgyvel (Cytisus praecox)

 

Artikel billede

Engblomme (Trollius hybridus).

 

Artikel billede

Vibeæg (Fritillaria meleagris)

 

Artikel billede

Prydæble (Malus sargentii).

 

Artikel billede

Hjerteblomst (Dicentra spectabilis)

 

Artikel billede

Forglemmigej (Myosotis hybrida).

 

Artikel billede

Syren (Syringa vulgaris 'Mme Lemoine')

 

Artikel billede

Lyngfloks (Phlox subulata 'Temiscaming')

 

Artikel billede

Rødklokkebusk (Weigela hybrida 'Newport Red')

 

Træer og buske

Azalea, gul (Rhododendron luteum)

Berberis, gul (Berberis thunbergii)

Blåregn, blå (Wisteria sinensis)

Bærmispel, hvid (Amelanchier laevis)

Gyvel, hvidgul (Cytisus praecox)

Hestekastanje, hvid (Aesculus hippocastanum)

Hæg, hvid (Prunus padus)

Kirsebær, hvid (Prunus avium)

Magnolie, hvid (Magnolia soulangeana)

Mahonie, gul (Mahonia aquifolium)

Myrtekrukke, hvid (Pernettya mucronata)

Parkrose, hvid, gul, rød (Rosa)

Prydæble, hvid (Malus hybridus)

Pære, hvid (Pyrus communis)

Rododendron, i hvide, rosa, røde og lilla sorter (Rhododendron hybridum) Rødklokkebusk, rød, rosa, hvid (Weigela hybrida)

Skovranke, hvid (Clematis vitalba)

Skovranke, rød (Clematis montana 'Rubens')

Slåen, hvid (Prunus spinosa)

Snebolle, hvid (Viburnum opulus)

Spiræa, hvid iSpiraea vanhouttei)

Stjernetop, hvid (Deutzia gracilis) Syren, hvid, lilla, purpur

(Syringa hybrida) Trold-el, hvid . (Fothergilla gardenii)

Æble, hvid, rosa (Malus domesticus)

 

Stauder

Akeleje, blå, hvid, rød (Aquilegia hybrida)

Bispehue, hvid (Epimedium youngianum 'Niveum')

Blåpude, blå, lilla, rød (Aubrieta hybrida)

Daglilje, gul, orange, rød (Hemerocallis hybrida)

Engblomme, gul (Trollius cultorum)

Fredløs, gul (Lysimachia punctata)

Gemserod, gul (Doronicum plantagineum)

Guldnælde, gul (Lamiastrum galeobdolon)

Hjerteblomst, rød iDicentra spectabilis)

Iris i mange sorter (Iris germanica)

Kejserlys, gul (Asphodeline lutea)

Kleopatras nål, hvid, rosa, gul (Eremurus hybridus)

Kæmpemargerit, hvid (Chrysanthemum maximum)

Nellikerod, gul, orange, rød (Geum hybridum)

Rosenkrave, rosa, rød, hvid (Chrysanthemum coccineum)

Snepude, hvid (Iberis sempervirens)

Storkenæb, hvid, rosa, rød (Geranium hybridum)

Tusindstråle, gul (Buphthalmum salicifolium)

Valmue, islandsk, hvid, gul, orange (Papaver nudicaule)

Valmue, rød, orange, hvid (Papaver orientale)

Ærenpris, blå (Veronica gentianoides)

 

Sommerblomster

Forglemmigej, blå, hvid (Myosotis hybrida)

Tusindfryd, hvid, rød (Bellis perennis)

 

Løg og knolde

Narcis, gul, orange, hvid i mange sorter (Narcissus sp.)

Spansk skilla, blå, rød, hvid (Scilla hispanica)

Tulipan i sorter i mange farver (Tulipa gesneriana)

Vibeæg, hvid, lysviolet (Fritillaria meleagris)

 

Havearbejdet generelt

Blomsterbuskene i haven er en slags levende have-kalender. Af deres blomstringstid kan man aflæse, hvornår forskellige havearbejder skal udføres. Prydbuskene begynder nemlig ikke at blomstre, før varme og fugtighed i jord og luft giver dem signal dertil.

Som tidligere omtalt starter blomstringen hos forsytia engang sidst i april, og det er tegn til, at man kan begynde beskæringen af haveroserne. En måned senere, i midten eller sidste halvdel af maj, blomstrer kirsebær og syren. Først da kan man begynde såning af visse sarte grønsager som majs, bønner, græskar og agurker. Sår man dem tidligere, vil jorden være så kold, at frøene vil rådne i jorden. I de allersidste dage i maj vil hvidtjørn og rødtjørn begynde at blomstre, og så endelig kan man gå i gang med at udplante tomatplanter og de forspirede dahliaknolde. Det er også kirsebær og hvidtjørn, som med deres blomstring minder om, at nu kan man plante alle slags stedsegrønne buske og træer.

Både nåletræer, rododendron og alle øvrige stedsegrønne planter købes som klumpplanter eller containerplanter ('store potteplanter'). Deres vækst begynder først i begyndelsen af maj, når både luften og jorden har en passende temperatur. Derimod svarer hverken luftfugtigheden eller jordens vandindhold til de stedsegrønne planters krav. Derfor må man være særlig omhyggelig med at gennemvæde rodklumpen med vand før plantningen. Efter plantearbejdet må man desuden vande omhyggeligt, så planterne ikke kommer til at hænge med blade eller nåle. I det danske klima har vi ofte regnfattige perioder i maj. Havedyrkerne må derfor sørge for, at den nødvendige fugtighed er til stede, både for de nyplantede buske og træer og for den bestående bevoksning i haven. Det kan ikke gentages tit nok; at sjatvanding er pjatvanding. En lille smule vand fordamper hurtigt og efterlader en hård og tør jordskorpe, som senere vandinger og regnperioder har svært ved at bløde op. Ved hver vanding bør man give mindst 30 mm vand eller 30 l vand pr. m².

 

Artikel billede

Opstil en regnmåler i udkanten af vandsprederens rækkevidde. Så kan man kontrollere, at græsset eller urterne har fået nok vand, helst 30 mm vand ved hver vanding.

 

Arbejde med jorden

Gravning: Forårsgravningen bør være afsluttet nu.

 

Rivning: Før den første græsslåning bør alle sten, visne blade og kviste fjernes med en vifte- eller gummirive.

 

Kultivering: I køkkenhaven bør den ubevoksede jord holdes ren og smuldret med en håndkultivator, helst en gang om ugen.

 

Gødskning: Nyplantede vækster må ikke gødes. Giv 30 g svovlsur ammoniak pr. m² til rododendron og andre surbundsplanter, og giv græsplænen 40 g/m² af en god blandingsgødning.

 

Vanding: Stærk sol, blæst og ringe nedbør kan udtørre jorden stærkt i maj. Sørg derfor for at vande rigeligt, mindst 30 mm vand pr. gang (= 30 l vand pr. m²).

 

Arbejde med planterne

Såning og prikling: Nu kan alle slags urter og blomster sås eller udprikles. Huller i græsplænen kan eftersås, og en ny plæne kan også sås nu.

 

Udplantning: Forkultiverede sommerblomster og køkkenurter kan udplantes. Først på måneden plantes blomkål, spidskål og savoykål, senere rosenkål, rødkål og hvidkål. Porrer plantes i en udgravet rende, som gennemvandes før plantningen. Tomatplanterne bør vente til omkring 1. juni, hvor der ikke længere er fare for nattefrost. Det samme gælder udplantningen af dahlia og knoldbegonier.

 

Plantning: Plantning af løvtræer og -buske bør være tilendebragt nu. Til gengæld er midten af maj den bedste tid for plantning af stedsegrønne buske og træer, hvad enten de leveres fra planteskolen med klump eller i 'container' (plastpotte). Sørg for at gennemvande potteklumpen omhyggeligt før plantningen. Ved enhver plantning er det vigtigt, at rødderne ikke beskadiges eller bøjes.

 

Beskæring: Afblomstrede forsytia, rosenmandel og spiræa kan skæres tilbage lige efter afblomstringen. Så dannes nye skud, som vil blomstre næste forår. Buskbomhækken skal klippes - i modsætning til alle øvrige hække.

 

Afpudsning: Fjern de visne blomster på tulipaner og andre løgplanter, så løgene ikke bruger kraft til udvikling af frugter og frø.

 

Græsklipning: Klip ikke græsset for langt ned ved forårets første klipninger. En god græshøjde er 4 cm. Så vil græsplanterne udvikle rødder helt ned i 40 cm's dybde, så de bedre kan modstå tørkeperioder senere på sommeren. Hvis græsset klippes ned til 2 cm's højde, går rødderne ikke mere end 20 cm i dybden!

 

Arbejdet i de enkelte haveafsnit

Græs: Først nu er græsset ved at komme i god vækst. Den gamle græsplæne starter ofte sæsonen med en tør og hård overflade. Hvis der ikke kommer tilstrækkeligt med regn, kan det være rimeligt at give plænen en ordentlig gennemvanding. Som tidligere nævnt bør man give en 'bløder' på mindst 30 mm hver gang. Det svarer til en vandmængde på 30 l på hver m². Hvis man vander med en plænevander, kan man kontrollere vandmængden ved at opsætte en regnmåler i yderkanten af vandsprederens rækkevidde. I mangel af en regnmåler kan man anvende en tom konservesdåse uden låg. Når der er opsamlet 30 mm vand i dåsen, har jorden fået tilført den ønskede vandmængde. Den første græsklipning er måske blevet foretaget sidst i april; ellers er det på tide at få det klaret nu - dog skal græsset være blevet 6-8 cm langt. Det giver plænen en bedre start, end hvis man holder den tætklippet lige fra det tidlige forår. Hvis man klipper en gang om ugen, behøver man ikke at rive det afklippede græs sammen.

I løbet af maj måned skal græsplænen have sin anden omgang kunstgødning. Det er bedst at udstrø gødningen umiddelbart før en rigtig regnskylle. Men da man aldrig kan være sikker på, hvor meget regn en sådan forårsbyge vil give, så al gødningen bliver opløst, må man være parat til at supplere med en grundig vanding, når regnen er holdt op. Hvis der bliver halvt opløste eller ikke-opløste korn af kunstgødningen liggende, vil disse svide græsset og dermed gøre mere skade end gavn. Derfor kan man også benytte en anden metode: Strø kunstgødningen ud i helt tørt vejr, og vand gødningen grundigt ned bagefter med haveslange eller vandspreder.

En hård plæneoverflade kan løsnes ved at køre med en 'aerificeringsmaskine', som laver huller i plænen. Gennem disse huller kan vand og luft trænge ned i jorden til gavn for både græsrødder, regnorme og jordbakterier. I en lille græsplæne kan man i stedet for en maskine anvende en gravegreb, hvis tænder stikkes lodret ned i plænen. Så vipper man grebskaftet frem og tilbage, og man opnår på den måde let den ønskede perforering.

Bare pletter i græsplænen kan udbedres ved at så en passende mængde græsfrø i hullerne efter først at have løsnet jorden med en gravegreb eller håndkultivator. Hvis man har græstørv tilovers, f.eks. i udkanten af græsplænen, kan de skrælles af med en spade og bruges til lapning af den hullede plæne. Det er lettere at lægge og få groning i tynde end i tykke græstørv. Til omlægning af et lidt større plæneareal kan man købe prima græstørv i ruller. Husk at løsne jorden omhyggeligt inden lægningen, og sørg endelig for en meget grundig vanding bagefter. Vent ikke med at lægge de indkøbte tørv. Hvis de først er blevet gennemtørre, er de vanskelige eller umulige at få i vækst.

 

Artikel billede

Mangeløv (Dryopteris filix-mas) hører hjemme i skyggen, nord for huset eller i havens 'skovbund'.

 

Hække: Stedsegrønne hækplanter kan indkøbes og plantes i hele maj måned. Sørg for at udgrave en tilstrækkelig dyb rende, så der er god plads til rodklump eller rødder. Man bør aldrig bøje eller knække rødderne. Jorden i bunden af planterenden skal løsnes med greb eller spade, så rødderne senere kan trænge dybere ned, og således at overflødigt vand kan sive bort. Drys let jord ned mellem rødderne efter plantningen. Træd jorden omhyggeligt til, men lad være med at træde rodklumpen i stykker. Når halvdelen af jorden er hældt på, vandes omhyggeligt. Efter den endelige jordpåfyldning vandes på ny. I de følgende uger skal man holde øje med den nyplantede hæk og vande, så snart (eller helst inden) det er nødvendigt. I meget tørt vejr med stærk sol kan det være nødvendigt at overbruse hækken - helst med lunkent vand. Det alt for kolde vandværksvand fra vandslangen er ikke særlig sundt for nålene på en stedsegrøn hæk.

Hverken stedsegrønne eller løvfældende hække skal naturligvis klippes på denne årstid. Hele væksten går i stå, hvis man klipper eller studser de nyudviklede skud. Buksbomhækken er den eneste undtagelse. Den skal klippes i maj. De eneste arbejder, som i øvrigt kan udføres i forbindelse med vedligeholdelse af hækken, er bortlugning af ukrudt inde i eller under hækken, vanding i tørre perioder og evt. tilførsel af gødning til hækplanter, som ikke rigtig kan komme i gang.

Nyplantede hække skal absolut ikke gødes. Det gælder i øvrigt alle nyplantede og nysåede planter!

 

Prydtræer: Stedsegrønne træer (og buske) er så at sige i vækst hele året rundt. Kun i den allerkoldeste tid er livsfunktionerne begrænsede. Selv om vinteren foregår der en fordampning fra de stedsegrønne blade eller nåle. Det er derfor, at de stedsegrønne planter kan dø af tørke om vinteren, hvor deres rødder ikke kan suge vand op fra den frosne jord til erstatning for det vand, som fordamper fra bladene. Men i maj måned er der rigtig vækst i de stedsegrønne. Når jorden er omkring +10°C°, udvikler de nye sugerødder, og derfor er maj den bedste plantetid for alle disse planter. Skulle man ikke kunne nå at foretage nyplantningen i maj, må man vente til september, hvis klimaforhold svarer nogenlunde til det milde maj klima. Planteskolerne dyrker de fleste stedsegrønne som 'klumpplanter' eller 'containerplanter'. 'Klumpplanterne' har et meget tæt rodnet, som holdes sammen med hessian eller nylonnet. Når man har bragt en klumpplante hjem, skal rodklumpen sænkes så dybt ned i en spand med vand, at klumpen kan blive helt mættet med vand. I mellemtiden graver man et plantehul, som skal være bredere og dybere end selve klumpen. Jorden i bunden af plantehullet skal løsnes omhyggeligt med en spade eller en greb. Stil klumpen ned i hullet på den løsnede jord. Fyld jord op omkring klumpens sider, så klumpen står helt fast. Skær klumpens sækkelærred løs foroven og kræng lærredet ud til siderne. Men man behøver ikke at fjerne lærredet fuldstændigt. Hvis 'lærredet' derimod er fremstillet af nylon eller et andet kunststof, så er det klogt helt at fjerne nettet. Rødderne har nemlig svært ved at gro gennem nettet, og resultatet vil være, at træet kan dø af mangel på vand og næring. Pas endelig på at fjerne nylonnettet så forsigtigt, at rodklumpen ikke falder fra hinanden. Inden man fylder hele plantehullet op med jord, skal der vandes grundigt. Når plantehullet helt er fyldt med jord, trædes denne forsigtigt til, men uden at træde rodklumpen i stykker. Vær omhyggelig med at vande de første 2-3 uger efter plantningen. Jorden må dog gerne blive tør mellem hver vanding. De større stedsegrønne træer skal måske opbindes, så de kan holde sig oprejst. Man kan støtte dem med barduner af reb eller ståltråd ud til tre sider, forankret i pløkke 1-2 meter fra træets midte.

Artikel billede

Plantning af en 'containerplante': Grav hullet tilstrækkeligt stort, og tag planten ud af containeren, straks før plantningen.

 

'Containerplanter' er det mærkelige navn på træagtige planter, som er dyrket i en plastpotte eller en anden beholder, så de allerede i planteskolen har mulighed for at danne et tæt og kraftigt rodnet. Plastpotten skal naturligvis fjernes inden plantningen! I øvrigt behandles disse 'potteplanter' på samme måde som klumpplanterne.

Husk aldrig at gøde de stedsegrønne efter plantningen. De klarer nemt den første vækstperiode med den næring, som findes i rodklumpen og i den omgivende havejord. Kunstgødning til alle nyplantede planter kan svide de fine rodhår og begrænse væksten. De gamle stedsegrønne, som har stået flere år i haven, sætter derimod stor pris på noget gødning på denne tid af året, f.eks. 50 g på hver m². Det svarer til 5 kg på 100 m². Hvis man ikke er interesseret i at anvende de kemiske gødningsstoffer, kan man bruge benmel, animix eller andre organiske gødninger. De er lige så gode, men virker ikke så hurtigt. De skal nemlig først af jordens bakterieflora omsættes til vandopløselige salte, der kan optages af planterne gennem disses rodhår. Desuden skal man bruge større mængder af de organiske gødninger, indtil 100 g pr. m². Efter den første bortlugning af ukrudt kan man passende foretage en jorddækning af den ubevoksede jord under og mellem træer og buske. Dækningen kan foretages med kompostjord, spagnum, vissent løv eller barkflis. Jorddækningen holder på jordens fugtighed og hindrer en stor del af ukrudtet i at vokse frem på ny.

 

Artikel billede

Blåregn (Wisteria sinensis) er så krafttigtvoksende, at den skal have god plads.

 

Artikel billede

Trold-el (Fothergilla gardenii) skal plantes i fuld sol i surbundsbedet sammen med azalea og andre lave rododendron.

 

Prydbuske: Også prydbuskene kan gødes på denne tid, blot det ikke drejer sig om nyplantede buske. Rododendron og andre surbundsplanter bryder sig ikke om de sædvanlige handelsgødninger, men skal tilføres såkaldt 'sure' gødninger som svovlsur ammoniak og svovlsur kali. Af hver af de to gødningssalte kan man bruge 20-30 g pr. m². De er med til at sænke reaktionstallet (surhedsgraden) i jorden, så netop rododendron, kalmia og lyng trives særlig godt. Surbundsbedet kan 'topdresses' (jorddækkes) med spagnum eller med nedfaldne nåle fra gran, fyr og lærk. Allerede nu kan man gå i gang med at beskære de prydbuske, som er afblomstret. Det drejer sig om forsytia, rosenmandel og de tidligste spiræa. De afblomstrede grene kan man fjerne med en skarp saks helt ved basis. Der dannes nemlig ikke nye blomsterknopper på de allerede afblomstrede skud. Men når man har fjernet dem, udvikles der nye skud, som det følgende forår giver en ny blomstring. Hvis man undlader en sådan udtynding af sine forsytia, vil der gå en hel del kraft til udvikling af frugter, og der vil ikke komme så mange skud og knopper til det følgende års blomstring.

 

Artikel billede

Rododendron (Rhododendron hybridum) er en højt elsket haveplante. Trives bedst i sur jord i let skygge.

 

Slyng- og klatreplanter: Næsten alle de slyngplanter, der er i handelen, sælges i potter. Uden at beskadige rodnettet kan man derfor plante dem ud i haven så at sige hele sommeren. Men skal man have glæde af dem samme sommer, så er maj en udmærket plantemåned. Inden plantningen bør man sørge for, at planterne har et espalier, en rafte eller trådvæv at klatre opad. Det er altid vanskeligt at anbringe espalieret, efter at plantningen er foretaget. De fleste klatreplanter skal en smule dybere i jorden, end de før har stået. For klematis er det vigtigt, at 'rodhalsen' (overgangen mellem rod og stængel) anbringes i skygge. Det er nemlig en skovplante, hvis rod altid vokser i skygge, mens toppen og blomsterne rækker op i sollyset. Klematis danner ofte et tæt virvar af skud, så toppen får en vis lighed med en høstak. De må derfor af og til skæres tilbage eller udtyndes. For de eftersommer-blomstrende klematis kan tilbageskæringen foretages i marts-maj. De forårsblomstrende derimod skal først skæres tilbage efter afblomstringen.

 

Artikel billede

Klematis og andre klatreplanter skal have et solidt espalier at støtte sig til. Klematis gives desuden en 'fodpose' af lave bundplanter.

 

Artikel billede

Bjerg-skovranke (Clematis montana rubens) er den tidligst blomstrende klematis. Tilbageskæres efter afblomstringen.

 

Artikel billede

Kaprifolie (Lonicera caprifolium) er en nem slyngplante med fint duftende blomster.

 

Roser: Nyplantede roser skal passes med vand, især hvis de står i nærheden af en varm, solbeskinnet mur. Rosenrødderne ligger ret nær jordoverfladen, og derfor bør jorden mellem rosenplanterne dækkes med spagnum, kompost eller barkflis. Endnu bedre er det dog at plante lave bundplanter mellem roserne, f.eks. bispehue, brudeslør, hasselurt, lærkespore, vinterglans og vintergrøn. I gamle rosenhaver plantede man ofte buksbom og lavendel mellem roserne, men disse naboplanter er ofte for kraftige for roserne. Rosenbeskæringen skulle være overstået, men man bør passe på de vildskud, som af og til udvikles fra 'grundstammen' under forædlingsstedet. Vildskuddene kan hurtigt tage kraften fra de ædle roser, så busken bliver forvandlet fra en fin, duftende tehybrid til en voldsom hunderose eller Rosa multiflora, som nu mest bruges som grundstamme. Vildskuddene må ikke skæres eller klippes af, men skal rives af med hånden, så man får et stykke bark med fra den vilde rod. Ellers kommer der blot et utal af nye vildskud i stedet for det ene vildskud, som blev klippet af.

 

Artikel billede

Buskrosen 'Frühlingsgold' er i maj fyldt med gyldengule. stærkt duftende blomster.

 

Artikel billede

Buskrosen 'Frühlingsmorgen' blomstrer både i maj og september. Den får flotte, kastanjebrune hybenfrugter.

 

Stauder: De tidligst blomstrende stauder er nu afblomstret. De visne blomsterstængler klippes bort. Hvis det drejer sig om rosetdannende planter, klipper man helt ned til rosetten, så planterne kan skyde frem igen og måske blomstre på ny (en remontering). Det gælder bl.a. den gule gemserod. Særlig høje stauder skal opbindes i tide, så de ikke vælter eller knækker, når det blæser stærkt. Sørg for kraftige tonkinstokke, hvorpå man fastskruer ringe af galvaniseret ståltråd.

 

Artikel billede

Opbinding af stauder kan feks ske ved hjælp af 3 tonkinstokke, som forbindes med en ring af ståltråd.

 

Staudestænglerne kan vokse op gennem disse ståltrådsringe. Det giver en lettere og smukkere støtte end opbinding med bast eller sejlgarn, som blot snærer staudetoppen sammen i uformelige bundter. Ståltrådsringene bør kunne hæves op langs tonkinstokkene samtidig med planternes vækst. Så undgår man, at skuddene falder ud til siderne. Efterårsblomstrende stauder som gyldenris, høstasters og solhat kan endnu plantes. Køber man pottekultiverede stauder, kan de faktisk plantes hele sommeren, endog når de er i fuld blomst. Det er dog en forudsætning, at de passes omhyggeligt med vand. Husk, at nyplantede stauder ikke må gødes!

 

Stenplanter: De pudedannende stenbræk og blåpude (Aubrieta) er afblomstret. Klip de visne blomster af, f.eks. med en fåresaks, så planterne får mulighed for at danne nye skud. Få planter ser så sjuskede ud som afblomstrede stenplanter, der ikke er blevet afpudset, som det hedder med et godt gartnerudtryk. Plantehandleren sælger næsten alle arter af stenplanter i småpotter. De kan derfor plantes ud hele sommeren, også når de er i fuld blomst. Anlæg af stenbede eller -høje er modepræget, og smagen ændrer sig hele tiden; men stenplanter kan bruges mange andre steder: I en støttemur, på et stengærde, i fugerne mellem fliserne på terrassen eller i indkørslen - men først og fremmest som bundplanter under og mellem andre haveplanter. Det gælder både i staudebedet, i rosenbedet og mellem prydbuskene. I fuld sol kan disse ti stenplanter anbefales som bundplanter: Blåpude, brudeslør, hønsetarm, kællingetand, lammeøre, pileurt, småklokke, stenurt, timian og ærenpris.

 

Bundplanter: 'Den gamle gartner' sørgede altid for, at jorden omkring og mellem havens planter blev holdt ren ved at skuffe, hakke og rive. Ganske vist blev jorden holdt løs og fri for ukrudt, men samtidig blev alle de fine rødder lige under jordoverfladen ødelagt. Derfor er det langt bedre at bruge 'naturmetoden': Ude i naturen ser man sjældent eller aldrig en nøgen og ubevokset jordoverflade. Overalt er jorden dækket med planter. I skoven er der en tæt bevoksning af skovbundsplanter under de store træer. I enge, overdrev og moser er det græs og andre urteagtige planter, der dækker jordoverfladen som et helt tæppe. Det vil være glimrende at lave en sådan bundvegetation i haven. Her kan man især anvende krybende eller lave stauder og småbuske. De skal helst være så tætte, at ukrudtsfrø ikke spirer frem under deres blade, og samtidig skal de sørge for, at jorden ikke tørrer ud.

Maj måned er en god årstid til at plante alle slags bundplanter. Der findes bundplanter til både sol og skygge. I afsnittet ovenfor om stenplanter er der nævnt en række stenplanter, som kan anvendes i solbeskinnede bede. Her skal kort omtales bundplanter, der er velegnede i en kunstig skovbund mellem havens træer og buske - ja, selv under frugttræer og frugtbuske kan de anvendes. De tåler både skyggen fra træerne og konkurrencen med deres rødder. Nogle trives særlig godt i sur jord sammen med rododendron, lyng og bregner. De ti bedste bundplanter til 'skovbund' er bispehue, fredløs, guldnælde, liljekonval, lærkespore, skumblomst, småhjerte, vinterglans, vintergrøn og waldsteinia. Alle bundplanter skal sættes så tæt, at de i løbet af en sommer helt dækker jorden. Guldnælde og enkelte andre er så livskraftige med skud til alle sider, at man kun behøver at plante to eller tre planter pr. m². Deres stængler ligger hen ad jorden og slår rod ligesom udløberne hos jordbær. Det er altså meget billigt at lave bunddække med så frodige planter.' Andre typer er ikke så livskraftige. Af dem må man plante 10 eller 20 pr. m² for at få jorden dækket. Alle bundplanter 'fabrikeres' af planteskolerne i potter, så de kan flyttes og plantes hele sommeren, også når de er i blomst. De vigtigste vedligeholdelsesarbejder med bundplanter her i foråret er lugning mellem de nyplantede og nedskæring af den visne top af bl.a. perikum, som ofte fryser tilbage om vinteren. Jorden mellem de nyplantede bundplanter kan topdresses med spagnum, barkflis eller kompost. Husk at vande i tørkeperioder.

 

Vand- og sumpplanter: Vandbassin et er nok den del af haven, som kræver mest rengøring og vedligeholdelse.

I det stillestående vand udvikles hurtigt en frodig vegetation af grønalger. I et soppebassin og en swimmingpool kan man let dræbe både alger og bakterier ved at sætte klor til vandet. Men i et beplantet bassin vil planter, fisk og andre dyr tage skade af det giftige klor. Her må man i stedet bruge blåsten i en dosis af 2 g blåsten pr. m³ vand. Fisk synes dog heller ikke om blåstens-behandlingen. For at få bassinet så rent som muligt er forårsrengøringen meget vigtig. Tøm det gamle vand af bassinet. Hvis der ikke er indrettet et afløb, fjernes vandet med haveslangen som hævert.

Derefter rengøres bassinets sider og bund med en kraftig og stiv kost. Brug groft sand eller grus som 'skurepulver'. Jordlaget til de eksisterende vandplanter (åkander, siv, kogleaks) samt til sumpplanterne langs bredden gives en topdressing med næringsrig havejord eller kompostjord. Derefter kan der på ny fyldes vand i bassinet. Har man mulighed for at anvende kalkfrit vand (regnvand eller søvand), vil det absolut være en fordel frem for vandværksvand, som i regelen er 'hårdt', dvs. kalkholdigt. Havebassinet bør sikres mod drukneulykker ved at udspænde et vandret net af galvaniseret, plastbetrukket trådvæv 5 cm under vandoverfladen. Nettet kan fastgøres på kroge, som støbes ind i bassinets sider. Når nettet er anbragt under vandoverfladen, ødelægger det ikke bassinets udseende. Det vil heller ikke genere væksten hos vandplanterne, som kan gro op gennem nettet.

Opsætning af dette børnesikre net forudsætter dog, at vandstanden ikke ændres. - hverken opad eller nedad. Sidst i maj kan man foretage nyplantning af vandplanter. For at undgå at forplumre vandet kan man plante i kasser eller potter af ler, plast eller træ, fyldt med en næringsrig jordblanding. Kasserne sænkes ned i vandet i en vanddybde, som passer netop den bestemte planteart. I ganske flade bassiner eller langs bredden med en vanddybde fra 0 til 10 cm plantes bukkeblad, frøbid, kabbeleje, kærmysse, pindsvineknop, skeblad og søblad. Til en vanddybde på 10-50 cm passer brudelys, dunhammer, gul iris, flere arter af nøkkerose, pilblad og vandrøllike. Til større dybder anvendes arter af kogleaks, nøkkerose og åkande. Tilplantning bør først ske, når vandet har en temperatur på omkring +10°C.

 

Løg og knolde: De tidligste forårsløg er for længst afblomstret, men de fleste tulipaner, påskeliljer og pinseliljer er stadig i fuldt flor. Saft og kraft fra løgene bør ikke gå til spilde ved at anvendes til udvikling af frugter og frø. Derfor skal man daglig eller i al fald mindst en gang om ugen fjerne de visne blomsterhoveder ved at afskære eller knibe dem af lige under blomsten.

Mange tulipaner har forskelligtfarvede striber på kronbladene. De er angrebet af en virussygdom, som kan overføres fra syge til sunde planter, hvis man fjerner de visne blomster med et snit fra en kniv eller saks. Derfor bør man hellere tage de visne blomster væk ved at knibe dem af med fingrene. Mange havefolk har pyntet op på græsplænen ved at lægge en eller flere slags blomsterløg. De besværliggør eller umuliggør græsklipningen. For ikke at svække løgene og deres blomstring næste år må løgstængler og -blade nemlig ikke fjernes, før de er helt visne. Mens man så venter på nedvisningen, gror græsplanterne inde mellem løgene og bliver måske både 20 og 30 cm høje. Når løgene endelig er helt visne, kan man klippe plænen kort igen. I mellemtiden er græsplanterne blevet gule og brune, og disse pletter i græsplænen skal da have en dosis kalksalpeter og nogle rigelige vandinger, før de får samme friskgrønne farve som resten af plænen.

I begyndelsen af maj kan man lægge de liljeløg, som skal blomstre samme sommer. De skal have en løs og luftig jord, som giver rimelig adgang for både luft og vand. Har man en stiv, lerholdig havejord, kan den lettes ved iblanding af grov tørvestrøelse og grus.

Plantehullet til et liljeløg udgraves i 15-20 cm 's dybde med en spade eller planteske. I bunden af hullet lægges et par håndfulde sand, som 'dræner' plantestedet for overflødigt vand. Har man mange mosegrise i haven, kan man lægge hvert løg i en netpotte eller gitterpotte af plast, så mosegrisene ikke kan komme til at gnave af de lækre liljeløg. Gitterpotten stilles oven på sandlaget i bunden af plantehullet. Sørg for, at de kødfulde rødder i løgets nederste ende bliver omgivet af grus eller sand, så rødderne ikke rådner. Plantedybden er meget vigtig. Løget skal tre gange så dybt i jorden som dets egen højde. Det vil sige, at hos et 5 cm højt løg skal spidsen af løget efter lægningen være dækket af 15 cm jord.

Den store plantedybde er et godt værn mod udtørring og mod frosten om vinteren. Samtidig sikrer man sig, at liljeplanten kommer til at stå godt fast uden at vælte. Kun madonnaliljen (Lilium candidum) skal have løget dækket med blot 5 cm jord. Denne lilje har for resten en grøn bladroset hele sommeren, og den skal først omplantes eller nyplantes i sidste halvdel af august. Alle liljer skal helst stå på samme voksested i mange år.

 

Sommerblomster: Endnu i maj er det for tidligt at udplante de sommerblomster, som ikke er hårdføre. Man skal altså stadig have tålmodighed med frostfølsomme arter som blåkvast, frødahlia, frøkenhat, fuchsia, guldfjer, hanekam, heliotrop, ildkrone, pelargonie, salvie, sommerbegonie og ungkarleknap. Alle de nævnte bør ligesom dahlia og tomater vente til grundlovsdag, før de udsættes for det danske sommervejr. Alle de øvrige sommerblomster kan udplantes nu. Såning af de fleste sommerblomster kan ligeledes ske, hvis frøene da ikke allerede er kommet i jorden i april.

 

Artikel billede

Pæretræerne er i regelen høje og slanke. De blomstrer 1-2 uger før de fleste æblesorter. Her den gammelkendte 'Gråpære'.

 

Artikel billede

Æbletræet er ikke blot et frugttræ, men også i blomstringstiden et pragtfuldt prydtræ.

 

Frugttræer: Maj kan være kritisk for de nyplantede frugttræer. Sørg for tilstrækkeligt med vand til dem, især i tørre og blæsende perioder. Lad være med at gøde de nyplantede træer. Der er næring nok i havejorden, så træerne kan klare den første sommer uden næringstilskud. Frugttræerne blomstrer i sidste halvdel af maj og begyndelsen af juni. Sødkirsebær kommer først i blomst; derefter følger blomme, surkirsebær, pære og æble. Blomstringen finder ikke sted samme tid hvert år, men afhænger af forårets start. Der kan være en variation på 3-4 uger i de forskellige år. I varmt vejr og i stærk blæst kan blomstringen være meget kortvarig, uden at det dog går ud over biernes bestøvningsarbejde og befrugtningen. De fleste frugttræer er såkaldte fremmedbefrugtere. Det vil sige, at der skal blomsterstøv (pollen) fra en anden sort af samme frugt-art til, for at befrugtning kan finde sted. Derfor skal der helst være forskellige sorter i samme have eller i de nærmeste nabohaver, for at biernes arbejde bogstaveligt skal bære frugt.

Enkelte blommesorter samt alle surkirsebær, fersken og abrikos er derimod selvbefrugtere. De kan altså udvikle frugter, når blomsterne bestøves med pollen fra samme træ eller endda fra samme blomst.

Frugttræerne kræver ikke meget arbejde i maj. Kun espaliertræerne må man holde øje med. Udvikles der for mange sideskud, bør man fjerne en del af dem, især dem med lodret vækst. Vandrette eller skråtstillede skud skal bindes ind til espalieret. Egentlig 'beskæring' af espaliertræerne bør dog vente til lidt senere på sommeren.

 

Artikel billede

Espafiertræer skal plejes omhyggeligt. Sidegrenene skal bindes vandret ud til siderne, og de fleste, lodrette grene knibes af

Både espaliertræer og fritvoksende træer af kirsebær og blomme har tendens til at 'bløde' fra snitsår i hele perioden fra løvfald til løvspring. De skal derfor altid beskæres eller udtyndes i perioden fra april til begyndelsen af oktober. Er der for mange grene på disse frugtsorter, kan de bedst fjernes nu i maj eller juni. Større snitsår bør altid stryges med kankerdood eller et andet sårhelingsmiddel, så der ikke kommer svampeangreb i såret. I øvrigt skal hverken saks eller sav bruges meget i haven i sommerhalvåret.

 

Frugtbuske: Ligesom frugttræerne skal også frugtbuskene have rigeligt med vand, især efter afblomstringen. Der kræves nemlig meget vand til udvikling af bærrene, så de ikke tørrer væk. Er jorden meget tør, bør man grave en rende rundt om buskene (men pas på ikke at ødelægge rødderne, som gror lige i jordoverfladen). Fyld den gravede rende med vand i flere omgange og lad vandet synke ned mellem hver vanding. Jorden vil bagefter bedre holde på fugtigheden, hvis man dækker jordoverfladen med kompostjord eller barkflis.

Hvis frugtbuskene har mere eller mindre gule blade, er det tegn på næringsmangel. Så gøder man med kvælstof (kalksalpeter eller svovlsur ammoniak). Især ribsbuskene savner ofte kali. Det giver sig udslag i brune bladrande. Så må man gøde med svovlsur kali (20-30 g pr. m²).

Brombærrene skyder lange ranker, som man må passe med opbinding. Derimod bør man ikke at beskære eller afkorte rankerne; for hen på eftersommeren udvikles der blomster og bær i næsten hele rankens længde.

 

Køkkenurter: H vis man har sin egen køkkenhave eller blot et enkelt urtebed, vil en stor del af maj-arbejdet i haven ligge der. Det er højsæson for forberedelsen af sommerens og efterårets høst af grønsager. H vis man kun ønsker en enkelt afgrøde af hver slags grønsag, er det rimeligt at så eller plante på det helt rigtige tidspunkt. Og hvis man vil have en 'løbende' kultur af de mest almindelige urter, kan man f.eks. så radiser, salat, spinat og ærter hver anden eller hver tredje uge. Det er nok klogt at lave en så-kalender, så der ikke pludselig kommer et hul i leverancen til husets køkken.

Kirsebærtræernes blomstring er signalet til, at jord og luft er så varm, at man kan så agurker, bønner, græskar og majs. Alle fire slags har ret hårde frøkerner. De bør derfor lægges i blød ('i støb') et eller to døgn, før de udsås i haven. Både agurk, bønner og græskar kan i øvrigt sås indendørs sidst i april eller i begyndelsen af maj. Derefter kan de små planter udplantes i haven sidst i maj, når kirsebærtræerne er sprunget ud. Selvom man overholder dette tidsskema, kan man alligevel risikere, at en enkelt nattefrost sidst i maj kan ødelægge hele programmet og svide de sarte småplanter. Så er der ikke andet for end at begynde forfra med såning og evt. udplantning. Problemet med nattefrosten kan dog klares ved at anvende solfangere, som kan skærme mod en enkelt nats frost. Solfangere af plastfolie er ikke særlig kønne, men til gengæld meget effektive. De kan købes færdige, eller man kan selv fabrikere dem af opstillede buer af svær ståltråd. Bagefter spændes 0,2 mm tyk plastfolie ud over buerne, der skal være så høje, at planterne under opvæksten ikke kommer i direkte berøring med folien. Siderne på dette minidrivhus kan sikres mod at flyve bort i stærk blæst ved at lægge mursten eller andre sten over kanterne på plastfolien.

Solfangere kan anvendes til mange slags grønsager, især for at få de sarte typer hurtigt i gang. Høsten af f.eks. agurker, bønner og majs (for ikke at tale om jordbærplanterne) fremskyndes to eller tre uger. Solfangerne skal ikke stå permanent på de samme bede, men fjernes eller flyttes, når planterne ikke længere har plads i dem. Tomatplanterne må stadig vente til grundlovsdag, før man tør gå i gang med at udplante de forkultiverede planter. Men også tomatdyrkerne kan gardere sig mod kolde forårsnætter ved at plante tomaterne tidligere ud - og beskytte dem med solfangere af større format. Af trælister eller svær ståltråd kan man opbygge et skelet til et meterhøjt drivhus, ligesom solfangerne dækket med 0,2 eller 0,4 mm tyk plastfolie. Disse drivhuse kan anbringes ude i køkkenhaven eller langs husets sydmur, hvor klimaet er særlig behageligt for tomater og andre sydlandske planter. Men der skal være så god plads i disse små drivhuse, at man kan lufte ud i dem og desuden vande og pusle om planterne.

Kartoflerne er nemme haveplanter, som sjældent eller aldrig mislykkes. Desuden er kartofler et udmærket jordrensemiddel. I forårssæsonen skal kartoflerne jo passes med hypning og hakning, som tager livet af de fleste ukrudtsplanter. Senere hen skygger kartoffelplanternes tætte løvfylde for jorden, så resten af ukrudtsplanterne dør af mangel på lys. Derfor er kartofler især i nyanlagte haver en glimrende første-kultur. De tidlige kartofler har man lagt allerede i april, mens de senere sorter (især dem til vinteropbevaring) kan lægges sidst i maj. Kartoflerne lægges med 30 cm's indbyrdes afstand og med 60 cm mellem rækkerne. De skal ikke lægges særlig dybt, blot dækket af ca. 6 cm jord. Ved stærke regnskyl senere på sommeren kan man ganske vist risikere, at jorden skyller væk fra de nydannede knolde, der bliver grønne (og giftige), hvis de udsættes for dagslys. De må derfor beskyttes ved omgående hypning med løs jord, som dækker knoldene.

Den første hypning af kartoflerne kan udføres, når den grønne top er omkring 10 cm høj. Samtidig kan man hakke de fremspirede ukrudtsplanter væk. Hvis der indtræffer en tørkeperiode samtidig med kartoflernes blomstring, bør man sørge for vanding. Samtidig med vandingen eller i forbindelse med kraftigt regnvejr kan man gøde med nitrofoska eller en anden blandingsgødning (en håndfuld til hver m² bed).

 

Alle urtebedene i køkkenhaven skal holdes rene for ukrudt. Hver eller hver anden uge hakkes ukrudtet bort med en lugehakke eller endnu bedre med en håndkultivator (den nemmeste og mest effektive type har tre 'kløer'). Alle de rækkesåede grønsager skal udtyndes, så snart de har udviklet kimblade og de første rigtige løvblade. Udtyndingen skal sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem 'blive-planterne', så de kan udvikle sig godt. Der skal f.eks. være 5 cm mellem hver radiseplante, 3 cm mellem gulerødderne og 10 cm mellem rødbederne.

 

Artikel billede

Køkkenurter og krydderurter bør dyrkes nær køkkenvinduet. Det giver en pæn udsigt, og indhøstningen bliver nemmere. Bedene kan adskilles med smalle flisegange eller gamle jernbanesveller.

 

Krydderurter: De fleste krydderurter er ret sarte planter, som derfor ikke skal for tidligt i gang. Men i midten af maj kan man så dild, fennikel, isop, merian og timian. De forskellige krydderurter kan samles i et krydderbed eller en krydderhave. Det kan dog være vanskeligt, for krydderurter er mange ting. Der er både enårige og toårige urter, stauder og halvbuske. De enårige skal naturligvis sås på ny hvert år, mens de øvrige kan stå flere år på samme vokseplads.

 

Artikel billede

Rosmarin (Rosmarinus officinalis) er en flerårig krydderurt, som bør dyrkes i potte og overvintres indendørs.

 

Artikel billede

Basilikum (Ocimum basilicum) er en enårig krydderplante, der skal have meget sol.

 

Artikel billede

Hjertensfryd eller citronmelisse (Melissa officinalis) har blade med en kraftig citronsmag. Her en gulbroget form 'Aurea'.

 

Mange af de flerårige kan indpasses i staudebedet, i stenbedet eller på en støtte mur (plantestensmur). Enkelte særlig sarte typer dyrkes som potteplanter, som må overvintres frostfrit indendørs (bl.a. rosmarin).

Som enårige dyrkes anis, basilikum, brøndkarse, dild, fennikel, hjulkrone, kryddermynte, kørvel, persille og sar.

Toårig er kommen. Stauder er esdragon, hjertensfryd (= citronmelisse), løvstikke, kvan, merian, mynte, peberrod (som kan blive et besværligt ukrudt'), purløg og sødskærm.

Halvbuske er isop, malurt, rosmarin, salvie og timian.

--

 

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (8 stemmer)
Siden er blevet set 13.524 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
330922-03-2014 08:56:39 Hanne bakke
Hej Er der nogen som kender til en lille altanvander af kunststof, et nylig tillæg i Hjemmet nr. 11. Var der en reportage med Lene Hannestad og hendes dejlige altan, der viste hun blandtandet den omtalte havevander i kunststof, en smart lille sag. Der stod at den var købt i Silvan, jeg henvendte mig til Silvan men de kunne ikke finde den i deres sortiment. Jeg har prøvede om jeg kunne finde den andre steder, men uden held. Måske der var nogen her i forum som har hørt eller set denne havevander i kunststof. Det skal måske lige siges at det er en slags vandslange som p.g.a. Kunststoft kan strækkes langt. Mvh Hanne

Fortæl dine venner om os