![Huesvamp - Mycena Huesvamp - Mycena](/images/articles/s13/2015/10/3/huesvamp---mycena.jpg)
Slægtsnavnet Mycena kommer af det græske mykes, der betyder svamp. Slægten er meget artsrig; over 100 arter vokser alene i Danmark. Af de mest almindelige kan følgende nævnes:
Huesvampe er giftige
Arter:
Blankstokket huesvamp (Mycena vitilis) gror især på rådne pinde i bunden af løvskov. Det er en spæd svamp med stiv, bleggrå stok samt en jordbrun, klokkeformet hat.
Blødende huesvamp (Mycena haematopus) har vinrød mælkesaft. Hatten er 0,5-1 cm bred, gråligbrun med vinrødt skær. Vokser i mos og løv.
![Huesvamp - Mycena](/images/itempics/42/8031552273949501.jpg)
Gulmælket huesvamp (Mycena crocata) vokser på rådnende pinde i bøgeskovbunden. Dens mælke saft er safrangul, hatten 1-2 cm bred, først blegt grålig, senere plettet eller jævnt safrangul.
Hvidmælket huesvamp (Mycena galopoda) er almindelig i bøge- og nåleskov, hvor den vokser på blade, pinde og nåle. Mælkesaften er hvid, hatten 0,5-1 cm, hvidgrå til mørkebrun.
Skær huesvamp (Mycena pura). Den er rosafarvet eller violet med blegere lameller og lugter som ræddiker, men er giftig.
![Huesvamp - Mycena](/images/itempics/42/6026133794014903.jpg)
Stinkenke huesvamp (Mycena alcalina) har en ubehagelig klorlugt, mens den almindelige skær huesvamp (Mycena pura) lugter stærkt af ræddike.
Stinkende huesvamp vokser i knipper på stubbe eller mellem løv og græs. Ved knusning har svampen en stærk klorlugt. Hatten er 1-3 cm bred og matgråt stribet.
![Huesvamp - Mycena](/images/itempics/42/8841140266459643.jpg)
Toppet huesvamp (Mycena galericulata) vokser ofte i knipper ved stød af el og birk. Hatten er 2-5 cm og gråbrun; stokken er blank, stivhåret nedtil. Flere spinklere former vokser på pinde og løv.
Vinter-huesvamp (Mycena tintinnabulum) vokser i tætte knipper på stubbe af løvtræ; frugtlegemet er fremme i november-februar. Hatten er 1-2 cm, brun til gråbrun, og stokken er ofte krum og noget kort med stive hår nedentil.
Huesvampe er giftige
Små toppede svampe med lyse lameller og hul stok er ofte
huesvampe - og der er mange af dem. Enkelte arter er det umagen værd at lære at
kende, fordi de er talrige, iøjnefaldende eller har sjove egenskaber.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973502.png)
Rosa
huesvamp (Mycena rosea). Prinsessesvampen. Den er giftig - men kun hvis
man spiser den!
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973506.png)
Skær huesvamp (Mycena pura) ligner den rosa meget, men den
er mere grålig. Den er let giftig.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973508.png)
Toppet huesvamp (Mycena galericulata) - tophuesvampen - står
på utallige træstubbe året rundt. Af og til mange sammen, nogen gange alene. En
lille sej sag.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973511.png)
Rødægget huesvamp har fine røde kanter på de hvide lameller.
Der er et spind under hatten - en larve der lever som en edderkop.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973513.png)
En huesvamp med mørkkantede lameller er Mørkbladet huesvamp
(Mycena pelianthina). Det er en ret stor, kedeligt udseende huesvamp fra
skovbunden.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973519.png)
Brunplettet huesvamp (Mycena ziphirus).
Plæne-huesvamp (mycena aetites) er almindelig i græsplæner.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973521.png)
En af skovens mindste svampe, trådfin huesvamp (Mycena
capillaris) gror mest på bøgeblade.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973525.png)
Gulmælket huesvamp (Mycena crocata). Stokken er fuld af
orange mælkesaft, som sætter mærker på huden og du kan male med den. Farven er
let at vaske af. Svampen er almindelig i bøgeskoven
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973527.png)
Blødende huesvamp (Mycena hamatopus) kan man male med. Det
ser farligt ud.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973529.png)
Slør-huesvamp (Delicatula integrella). En fin lille huesvamp,
der ikke kan spises. Den er meget lille, men den kan gro i enorme mængder i våd
tørvejord i forsommeren.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973532.png)
Slør-huesvamp (Delicatula integrella).
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973535.png)
Klæbrig huesvamp (Mycena vulgaris) med let nedløbende
lameller.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973538.png)
Gulstokket huesvamp (Mycena epipterygia) står i granskoven
og ser fin og sart ud. Den gule stok er slimet.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973540.png)
Huesvampen ovenfor og herunder kendes på lugten.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973541.png)
Klor-huesvamp (Mycena leptocephala), lugter af klor.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973545.png)
Vinter-huesvamp (Mycena tintinabulum) ses i mængde på træ
fra december til marts - hvis det er mildt. Gruppen til højre er ældre hatte,
de har det med at vende vrangen ud..
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973547.png)
Orangeægget huesvamp (Mycena aurantiomarginata) er let at
kende på de orangeæggede lameller.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973551.png)
Til venstre vår-huesvamp (Mycena nivipes) med silkehvid
stok, og til højre Nikkende huesvamp (Mycena inclinata), huesvampe, der kan
være meget talrige på træ.
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973554.png)
En virkelig ejendommelig og meget dekorativ huesvamp er
tagrørshuesvampen (Mycena belliae). Den gror kun på tagrørsstubbe et stykke fra
land i søer, og den optræder sent på året - i oktober/november. Det er ikke den
nemmeste svamp at plukke, og det ser højst aparte ud med en svamp, der kommer
op af vandet..
![Huesvamp - Mycena](/images/show_images/2015/10/clip_1443879973555.png)