Logo

Altan

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Altan 

Pelargonier og slyngpelargonier er karakterfulde, frodige planter. De kan suppleres med sommerblomster som hvide Petunia og blå Lobelia.

 

I de sidste 50 år har det været alminde­ligt at udstyre etagelejligheder med altaner; de kan være meget forskellige i brugsværdi, afhængig af om altanerne hænger uden på facaden som små gon­doler, eller de i en niche er bygget helt eller halvt ind i facaden med lejlighe­den tilsvarende trukket tilbage. Alt efter altanens gulvareal har de forskel­lige typer fordele og ulemper med hensyn til møblering og indretning. Først omkring 1960 begyndte man at prioritere altanerne virkelig højt i lej­lighedernes grundplaner. De blev stør­re, og eventuelt fik flere rum udgang dertil. Det nyeste fremskridt er de såkaldte terrassehuse, hvor etagerne rykkes tilbage, så lejlighedsdybden bli­ver mindre opefter og giver plads for så store altaner, at der er plads for egentlige små haver, om end alle planter må vokse i baljer. Bor man i en sådan terrasselejlighed, bør man slå op under Atriumhave og Baljeplanter. Ordet al­tan kommer af det latinske »altus«, som betyder højt placeret. Karakteri­stisk for altanen er da også, at den er højt hævet over og ofte uden adgang til terrænet. Nogle mennesker bruger al­tanen som en slags udhus. Men rigtigt anvendt kan den uanset orientering i forhold til verdenshjørner blive et pragtfuldt lille uderum, der giver mu­lighed for at opleve årstidernes rytmi­ske skiften, som vi nordboere har så stort behov for. For altanens funktion som udestue er det såmænd ikke nød­vendigt med overdådige blomsterar­rangementer, som jo opleves bedst fra gaden eller af genboerne. Men det kan i sig selv give stor fornøjelse og til­fredsstillelse at så og dyrke blomsterne i de traditionelle altankasser. Betrag­ter man imidlertid først og fremmest altanen som et opholdsrum, en lille udestue, kan en enkelt kraftig slyng­plante opbundet til espalier eller tråde, eller blot et par potter med årstidska­rakteristiske planter give tilstrækkelig virkning. Når man har lille plads bør man huske, at grøn frodighed betyder mere for stemningen og for menne­skers trivsel end farverige blomster.

 

Hvis lyset falder rigtigt, kan man vælge at lade altanen blive et udendørs blomstervindue eller en hel lille have, dog uden opholdsmulighed.

 

Gode planter til altanen er den slyngende klematis og hængeplanter som hængelobelie. I krukker kan plantes sommerblomster, eventuelt stauder.

 

 

Store altaner kan indrettes til gode uderum.

 

Planter til altan

For de fleste er altanplanter lig med enårige blomsterplanter, men det bør overvejes at anvende flerårige urter, lave buske og slyngplanter. Enten de plantes i store krukker på altanens gulv eller i altankasser, bliver der tale om baljeplanter, dvs. planter dyrket uden

kontakt med det naturlige jordlag, som planterne i haver eller i det åbne land. Det er klart, at man herved får be­grænset udvalget af planter til altanen. Et elmetræ vil have svært ved at klare sig i et lille jordvolumen, og selvom man vander træet med næringsopløs­ning, og træet for så vidt fodres til­strækkeligt, vil det en dag vælte, for baljen og dens jord har ikke vægt nok til at holde et træ oprejst i regn og blæst. Mest anvendt til altanbeplant­ninger er de gængse arter og sorter af »sommerblomster« og enkelte stauder som er lidt fremmede for vort klima, men som klarer sig godt som baljeplan­ter. Hele denne gruppe af planter udbydes til salg i forsommeren fra blomster-gartnerier eller de kan købes ved torvestader og grønthandlere. Blandt de mange kan nævnes hængelo­belier og slyngpelargonier, som man eventuelt kan lade dominere og holde sammen på helheden; men der er også blandt sommerblomsterne nogle spæn­dende slyngplanter, f.eks. klokkeran­ke, snerle og passionsblomst, som kan give både frodighed og spændende blomsteroplevelser. Hvis man er ind­stillet på at vande hele året, kan man udmærket i større krukker og baljer dyrke både stauder, løvfældende og vintergrønne småbuske, slyngplanter samt enkelte forårsløg. Denne lille udestue kan således bibringes en mere varig virkning, til gavn for stuemiljøet indenfor. Af egnede planter kan her nævnes et par stauder som julerose og bispehue, der er vintergrønne, men de bør ikke have for megen sol. Af egent­lige stauder, hvis top visner ned om vinteren, kan nævnes et par solelsken­de som brudeslør og havenellike. Blandt halvbuskene kan man have for­nøjelse af fuchsia, og af lave overhæn­gende buske kan anvendes såkaldt kry­bende dværgmispel eller den tørketå­lende vintergrønne benved. Blandt slyngplanterne er især de småblomstre­de klematis gode, og sluttelig skal mindes om den kraftige, slyngende staude humle, som man p.gr. af dens store sommervækst har megen fornø­jelse af til afskærmning for vind og nabo/ genbo-kig.

 

Belægninger, møbler

Altanen som udestue kan få meget større værdi, hvis man ikke bare tæn­ker på blomster og markisestof, men også på gulvets og væggenes materiale­virkning. Fra bygherrens side leveres altanen oftest med et kedeligt beton­gulv med fald til et afløb af hensyn til slag-regn og brugerens eventuelle overvandinger af blomsterarrange­menter. For at sikre, at altanens afvan­ding fortsat kan fungere, bør man nok afstå fra at lægge et gulv af murstens­klinker eller lignende, men et gulv af trykimprægnerede brædder eller lister klodset vandret op i højde med stue­gulvet behøver ikke at genere afvan­dingen. Møblerne bør nok være lette at flytte og bør ikke fylde for meget, men det er rart, når de i kon­struktion og materialevirkning egner sig til at stå ude også i de 6-7 måneder, hvor man normalt ikke opholder sig på altanen. Der er jo ikke andre rum i boligen, man afmøblerer, fordi de midlertidigt ikke skal bruges. Sammen­klappelige møbler er ofte lidt spinkle i konstruktionen. Derfor er det bedre, om man kan fremstille specielle sæder og bordplader, som ophænges i mur eller rækværk, og som kan klappes til side, når det er nødvendigt. Om alta­nen er begrænset af et åbent rækværk eller en brøstningsmur, er ikke ligegyl­digt for klimaet og miljøet på altanen. Et åbent rækværk giver måske ikke beskyttelse for indblik, men giver ofte mindre egentlig træk end de tætte mure, som blæsten hvirvler omkring. Et åbent rækværk, suppleret med f.eks. en skærm af trælister, giver den størst mulige lævirkning, hvis arealet af mellemrummene mellem listerne ud­gør ca. 40% af det samlede skærmare­al. Suppleret med f.eks. et par slyng­planter, giver dette hegn det bedste læ ved at »slide« energien af vinden.

 

Udover de traditionelle blomsterkasser har man her interesseret sig for altanens brugsværdi som udestue med slyngplanter og små buske og træer i krukker.

 

Opvarmning

Det er muligt at »strække« såvel som­meraftnerne som hele sæsonen ved at ophænge særlige varmelamper, som ikke afgiver synligt lys, men som ved strålevarme luner gevaldigt, så store trøjer og frakker kan undværes. Stråle­varmen må helst ikke ramme planter­ne. Det er ligesom lidt lusket at forlæn­ge sommersæsonen med elektriske fiks-fakserier, men altanbrugeren kan jo ikke få varmen ved at slå græs eller feje indkørsel som parcelhusejeren, og det gælder jo om at give. altanen den størst mulige værdi i boligformen. Og­så en grill kan udover at riste pølser afgive megen strålevarme, så man kan sidde ude flere timer og dermed få mere fornøjelse af sin altan.

 

Med stor flid og dygtighed kan opnås megen frodighed og farvepragt i traditionelle altankassetyper. Blomsterne orienterer sig dog mod lyset og bidrager ikke meget til altanens brugsværdi.

 

Udsmykning

Altanen er ikke blot en erstatning for en egentlig have. Den kan alt efter sin størrelse og kontakt med boligens øvri­ge rum blive af væsentlig betydning for familiens trivsel i sommerhalvåret. Ud­smykning i form af figurer og spring­vand m.m. er den oftest for lille til.

Udsmykningen vil let komme til at dominere, i stedet for at blive et beri­gende indslag. Vand som element kan man dog godt have, idet blot en stor vandfyldt krukke kan give god virk­ning, men undgå belyste springvand m.m.

 

Afskærmede, ensartede altaner med velholdte blomsterkasser og beplantninger i »Storgården« på Tomsgårdsvej i København. Det kendte etagehus opførtes 1935 af Povl Baumann og Knud Hansen under medvirkning af havearkitekt C. Th. Sørensen.

 

Altanen som en ekstra stue

Enten man nu foretrækker at tørre tøj på altanen og bruge den som pulter­rum, eller man vil bruge den som opholdsrum, er det rimeligt ud fra familiens behov og ønsker at omfatte altanen med stor interesse, for den er under alle omstændigheder synlig fra stuerne og påvirker humør og stem­ning hos familiens medlemmer.

 

Se: Planteskemaer / Altanplanter

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (22 stemmer)
Siden er blevet set 13.947 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• AgernAgern er egetræets frugt ....

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
149029-05-2011 10:29:39 else mønsted jensen
en god side med gode råd
149123-04-2010 10:39:38 Lissi sprange
Jeg søger en god artikel til at kunne fæstne en parasol på evt. 1½ mtr. i diameter på min altan, som kan stå sikkert ved en kraftig vind ?

Evt. få oplyst, hvor jeg kan købe den.

mvh
Lissi Sprange

Fortæl dine venner om os