Logo

Fordampning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Fordampning

Ved fordampning forstås et stofs overgang fra fast eller flydende tilstand til luftform (direkte overgang fra fast til luftformig tilstand hedder sublimering).

For planterne er det især vandfordampningen, som har interesse. Den kræver energi i form af varme, som vandet må tage fra omgivelserne. Men når dampen fortættes til vand, frigøres denne varme igen.

Ikke kun varmetilførslen bestemmer, hvor meget vand der fordamper; også luftens vandindhold, det som kaldes luftens relative fugtighed, spiller en rolle. Er den relative fugtighed 100, er luften mættet med vanddamp, og der kan derfor ikke ske nogen yderligere fordampning. Er luftfugtigheden derimod lav, foregår fordampningen hurtigt.

Står luften helt stille omkring fordampningsstedet, bliver den hurtigt mættet med vanddamp, og fordampningen går i stå. Foregår der derimod et luftskifte, f.eks. ved blæst eller ventilation, fjernes det dampmættede luftlag, og der bliver plads til yderligere damp.

Planternes fordampning foregår næ­sten udelukkende gennem bladenes og de unge plantedeles spalteåbninger. Af det vand, planterne optager, udnytter de mellem 1 og 3% til stofdannelse sammen med den assimilerede kuldio­xid. Resten af vandet fordamper efter at have gjort sin gavn, dels som trans­portmiddel for opløste stoffer, dels ved at holde plantens celler saftspændte. Fordampningen fra planterne er derfor en nødvendighed; den kaldes i gartner­sproget »transpiration«.

Er fordampningen så stærk, at vandop­tagelsen ikke kan følge med, bliver planterne slappe, bladene hænger og spalteåbningerne lukker sig. Varer denne tilstand for længe, dør planterne af tørst.

Er luftfugtigheden så stor, at fordamp­ning ikke kan finde sted, vil man ofte se, at der danner sig vanddråber på bladrandene. Det skyldes, at vandet ligefrem presses ud af bladene.

Da fordampningen kræver energi (var­metilførsel), virker den afkølende på planterne; jo hurtigere fordampningen foregår, jo kraftigere bliver afkølin­gen.

Derfor kan høj luftfugtighed og et ringe luftskifte, f.eks. fremkaldt ved læplantninger, være en meget nyttig foranstaltning, som formindsker afkø­lingen i det beskyttede område. Vandfordampning finder også sted fra

jorden, havet, søer m.m. og følger de samme regler som fordampning fra planter. Er det vindstille og er luften fuld af vanddamp, er der ingen eller kun meget ringe fordampning. Er vej­ret derimod blæsende og luftfugtighe­den lav, kan fordampningen blive så kraftig, at der ligefrem opstår frost, hvor fordampningen sker. Fordamp­ning fra jord og vandflader kaldes »evaporation« .

Både fordampning fra planter og fra jord eller frit vand har stor betydning for planterne og for klimaet. Det for­dampede vand skal erstattes gennem regn eller vanding. Den totale for­dampning kaldes »evapo-transpira­tion«. I mange år har man på forskellig måde søgt at bestemme det samlede fordampningstab på mange lokaliteter. Gennem disse optegnelser får man udmærkede oplysninger, som gør det muligt at finde ud af, hvornår man skal vande og med hvor meget vand. Oplys­ninger herom meddeles i vækstpe­rioden jævnlig i fagpressen.

Også andet end vand kan fordampe. Alt, hvad man kan lugte, skyldes stof­fer i luftform. Velkendt er således lugten af ammoniak fra udbringelsen af staldgødning eller ajle. Mange plan­ter indeholder stoffer, som afgiver duf­te. Det er oftest æteriske olier, og duftene har en funktion ved at tiltræk­ke insekter.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,1 (48 stemmer)
Siden er blevet set 8.998 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her