Logo

Plantepatologi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Plantepatologi

Denne tulipan er angrebet af en virus, som er årsag til de brogede farvetegninger. Mange tulipansorter er simpelt hen virusangrebne, f. eks. de såkaldte papegøjetulipaner.

 

Plantepatologi er læren om plantesyg­domme i almindelighed samt erkendel­se, forebyggelse og helbredelse af disse sygdomme. Plantesygdomme er af me­get stor økonomisk betydning; man regner med, at ca. 20% af udbyttet går tabt allerede på marken og 10% under lagring, regnet på verdensbasis.

Sygdommene kan inddeles i to hoved­grupper efter deres natur.

 

De fysiogene sygdomme skyldes fysi­ske faktorer som temperatur, vand og næring, hvor såvel overskud som un­derskud kan give problemer; hertil kommer vind og luftforurening.

 

De biogene sygdomme opstår ved an­greb af virus, bakterier, svampe og dyr.

Ens for alle sygdommene er, at man nøje må sætte sig ind i angrebstor­løbet, før man kan forebygge eller helbrede sygdommen; man må kende

overvintringsforhold, smitteveje og an­grebsmekanismer. En af årsagerne til de mange plantesygdomme i land- og havebrug er de udbredte monokultu­rer, dvs. dyrkning af marker med en og samme plante i titusindvis. I modsæt­ning til i fri natur, hvor planter af samme art ofte står enkeltvis eller kun få sammen, kan sygdomsepidemier spredes med lynets hast i monokultu­rer og ved gentagne dyrkninger af samme planteart på samme jordstykke overvintre i jorden eller på døde plan­tedele.

Ved bekæmpelse af plantesygdomme er forebyggelse det vigtigste, idet syg­dommene sjældent kan helbredes, højst standses og begrænses til den skade, der allerede er sket. De fysioge­ne sygdomme forebygges bl.a. ved, at jorden analyseres for næringsstoffer og gødes, inden planterne sås eller plantes ud, samt at mikroklimaet er forbedret, så at ternperatur-, vand- og vindfor­hold er gunstige for planterne. De biogene sygdomme forebygges ved, at sygdomsbefængt plantemateriale fjer­nes og brændes, så at smitstofmængden

begrænses, og at de fysiske forhold er i orden, da veludviklede, sunde planter har størst modstandsdygtighed. Har der været specielle problemer året før, er det ofte formålstjenligt at foretage en beskyttelsessprøjtning mod svampe eller utøj på det tidspunkt, hvor angre­bet plejer at sætte ind, f.eks. sprøjt­ning mod blommehvepsen, når blom­metræerne lige er afblomstret, eller mod æbleskurv på modtagelige æble­sorter. Opstår der plantesygdomme, er det muligt at få vejledning hos konsu­lenterne i de forskellige haveselskaber eller på Planteværnscentret, 2800 Lyngby. Forsøgsarbejde med at skabe resisten­te plantetyper og at afprøve kemikalier til såvel forebyggelse som helbredelse af plantesygdomme foregår også på Planteværnscentret i samarbejde med Statens Planteavlsforsøg. Resultaterne publiceres i »Meddelelser fra Statens Planteavlsforsøg«.

Grundforskning og højere undervis­ning i plantepatologi foregår på Land­bohøjskolen i København.

Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 1.386 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
Afstemning
Hvilken blomst er kønnest i haven?







Afstemning
Hvilken frugt er bedst i haven?



Afstemning
Hvilke bær er bedst i haven?








Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
372514-07-2015 21:44:41 Lars Jørgensen
Jeg har også røde Arielle kartofler men jeg ved ikke hvorfor de bliver røde , det er ikke alle knoldene på planten der bliver røde håber nogen kan give et bud på hvorfor de bliver røde.
202622-06-2014 08:53:09 Niels Sunesen
Enkelte af mine kartofler (sorten Arielle) bliver lyserøde indvendigt og gradvis mere røde med ændringer i knoldens indre struktur. Vi ser somme tider knopormenes (ageruglernes larver) huller, men de er ikke knyttet til de røde kartofler. Hvad er der galt?

Afstemning
Hvad har du i din have?







Smæk insektet!