Logo

Støvkorn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Støvkorn

Ask er vindbestøvet og producerer mange støv korn eller pollenkorn.

Støvkorn eller pollen dannes ved re­duktionsdeling i blomsterplanternes støvsække. Når pollen korn frigøres fra støvsækkene, indeholder de som regel to celler, en pollenrørscelle og en ge­nerativ celle. I den sidste dannes ved kernedeling to eller flere sperma­kerner, hvoraf den ene under be­frugtningen smelter sammen med frø­anlæggets ægkerne. Pollenkornet re­præsenterer sammen med frøanlægget blomsterplanternes haploide (enkelte) generation, med n kromosomer. Ved sammensmeltningen mellem sperma­kerne og ægcellekerne dannes kimen til den diploide (dobbelte) generation, som har 2n kromosomer.

 

 

Justicia er en slægt, som hører til akantusfamilien. Her ses støvkorn af en Justicia-art, ca. 1300 gange forstørret, t.v. set i et moderne scanning elektronmikroskop, t.h. i et gammeldags lysmikroskop.

 

Pollenkorns ydervægge er fyldt af hulrum, men består i øvrigt mest af stoffet sporopollinin. Det er meget mod­standsdygtigt og kan derfor bevares i årtusinder i jorden. Da pollenkorn fra forskellige arter er meget karakteristi­ske af form, kan man ved at optage boreprøver af bl.a. søaflejringer finde ud af, hvilke planter der voksede på det pågældende sted for f.eks. 10.000 år siden; vor florahistorie er i høj grad kortlagt på denne måde. Pollenkorn af vindbestøvede arter er som regel næsten glatte og afrundede og aerodyna­miske af form; fyrrepollen er endda forsynet med to luftfyldte sække, som gør dem lettere. Pollen af insektbestø­vede planter er derimod ofte fyldt med pigge og eventuelt yderligere forsynet med en klæbrig masse, pollenkit, som gør, at de hænger bedre fast. Desuden har de fleste pollenkorn på deres over­flade en eller flere spireporer, hvori­gennem pollenrøret kan vokse ud, når pollen kornet er landet på støvfanget. Hos f.eks. orkidéer er støvet yderlige­re bundet sammen i små støvkøller (pollinier) ved hjælp af snoede tråde. I pollenvæggens hulrum og på dens overflade findes en del proteinforbin­delser, som bl.a. har betydning for den kemiske genkendelse, der sker på støv­fanget. Det er formentlig disse protei­ner, der fremkalder allergier hos mange mennesker i de perioder, hvor vindbe­støvede planter, bl.a. græsser, frigør deres enorme mængder af pollen.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.132 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?


Effektiv reklame - klik her