Logo

Agave

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Agave

Agave victorio-reqinae fra Nuevo Leon i Mexico danner store smukke eksemplarer.

Disse meget skulpturelle, rosetdannende og for det meste stængelløse sukkulenter forekommer naturligt overvejende i Nordamerika og på omgivende øer. De fleste arter har en torn i spidsen af bladene, og hos mange er der også en serie skarpe tænder langs bladenes rand. De er savlignende og kan give slemme flænger, hvis man behandler dem for voldsomt. Planterne varierer i størrelse fra 15 cm til 5 m. Nogle af arterne kan tåle ret kolde betingelser, men kræver ekstra dræning, hvis de plantes frit ud. Det er en god ide at plante rosetterne lidt skråt, så fugtigheden ikke opsamles i centrum, den sarteste del af planten, men løber hurtigt væk.

De arter, man mest almindeligt støder på, er Agave americana og dens sorter Agave americana »Variegata« (gul stribe langs bladkanterne) og Agave americana »Mediopicta« (hvid stribe midt på bladet). Den sidste er normalt den dyreste, da den er en smule længere tid om at producere et stort eksemplar. Ingen af disse tre planter er hårdføre i Danmark. De trives dog fint på friland fra maj tillige før frosten sætter ind.

Agave victoria-reginae fra Mexico er en meget smuk art med mange hvide striber på bladene. Disse striber dannes, mens de nye blade er presset sammen i centrum af planten. Efterhånden som bladene folder sig ud eller åbnes, bliver de hvide striber ladt tilbage. Agave parviflora gør det samme, men har desuden krøllede hvide tråde i bladkanterne.

Her er en meget grov guide til hvilke agaver, der er hårdføre.

De arter, som har blå eller ret tynde blade, er dem, som med størst sandsynlighed vil være kuldetolerante, mens de mere tykbladede arter med grønne blade sandsynligvis kommer fra et varmere klima.

Disse planter kaldes også for hundredeårsplanter eller hundredeårsagaver. Det er lidt af en fejlbetegnelse, eftersom de fleste arter blomstrer længe før de bliver hundrede år gamle. De er imidlertid nødt til at samle energi til blomstringen, og bagefter dør bladrosetten. I løbet af sin levetid vil den dog forhåbentlig have produceret sideskud, eller også vil den danne frø, hvoraf man kan få nye planter. Det er vigtigt, at man regelmæssigt omplanter de større arter, så de kan opnå deres fulde udvikling, men det kan være en besværlig affære. Det kan også være svært at finde en transportabel potte, der er stor nok.

--

 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (22 stemmer)
Siden er blevet set 8.218 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
134230-09-2012 08:05:48 Monica Hansen
Hej jeg har nu rigtige mange gange søgt oplysninger om mine have blomster. Løg lægning og også mine indendørs planter. har ikke fundet noget og klage over(endnu) og kan godt lide at dět er kort og præcist beskrevet hej fra Monica.
134330-09-2012 08:04:34 Monica Hansen
Hej jeg har nu rigtige mange gange søgt oplysninger om mine have blomster. Løg lægning og også mine indendørs planter. har ikke fundet noget og klage over(endnu) og kan godt lide at dět er kort og præcist beskrevet hej fra Monica.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her