Logo

Gymnocalycium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Gymnocalycium

De store hvi­de blomster på Gymnocalycium denu­datum.

 

Disse kaktus stammer fra Sydamerika, hvor de vok­ser i et stort område, der dækker Argentina, Para­guay, Uruguay og de til­grænsende områder i Boli­via. De er meget nemme at dyrke og få til at blomstre, eftersom de kan tåle en lang række forskellige vækstbetingelser. Slægten kan genkendes på blom­sterknoppernes skællede udseende.

 

Gymnocalycium bruchii findes i en lang række former, men er karakteriseret af ret små hoveder, som forgrener sig til ret store klynger. Selv meget små planter kan have blegt lyserøde til hvi­de blomster.

 

Gymnocalycium baldianum er meget almindelig og populær. Den blomstrer meget nemt med røde til violette blomster. Den danner også aflæggere, men ikke så tit som Gymnocalycium bru­chii.

 

Gymnocalycium andreae ligner den, men har klart gule blomster.

Gymnocalycium quehlianum er en lille smule langsommere i væksten og forbliver som regel ugrenet. Denne art har sølvhvide blomster.

 

Der er også nogle ret store arter i slægten, såsom Gymnocalycium saglionis. Denne art kan blive til imponerende ek­semplarer, der er op til 45 cm i diameter. Ulempen er, at den skal være en smule større, omkring 10 cm i diameter, før den be­gynder at blomstre.

 

På trods af sit navn er Gymnocalycium multiflorum ikke så rigt­blomstrende som nogle af arterne, men blomsterne er større end gennemsnit­tet for slægten.

 

Gymnocalyci­um mihanovi­chii blom­strer, når den er ret lille, men den er temmelig vanskelig at dyrke.

 

Gymnocalycium mihanovichii er måske en smule sværere at dyrke end nogle af de andre ar­ter, da den foretrækker lidt varmere betingelser, men den kan også blomstre, når den er ret lille. Der fin­des en lang række forskel­lige former af denne art, hvoraf nogle har smukke violette stængler. Denne art er også ophav til en af kaktusverdenens mærk­værdigheder. Når man dyr­ker kaktus fra frø, dukker der af og til muterede planter op, som mangler klorofyl. Normalt vil de dø, eftersom de ikke kan fotosyntetisere og danne energi. I Japan blev nogle af disse frøplanter imidler­tid podet på en grøn grundstamme og overleve­de. Eftersom de stadig har det røde pigment, der viser sig som violet i de norma­le planter, er disse former klart røde. De er blevet for­meret i vid udstrækning og bliver nogle gange solgt under navnet »jordbær­kaktus«. De skal altid dyr­kes podede. For at få den optimale vækst skal man endda helst genpode med regelmæssige mellemrum for at bevare livskraften.

 

Der findes nu også yderli­gere varianter af denne plante med lyserødt pig­ment, eller gule planter uden det røde pigment, på markedet.

 

Gymnocalycium horridispinum har også fortjent en plads i en hvilken som helst samling. Den er kraftigt tornet, den bliver lidt højere, og den danner af og til aflæggere. Den får smukke, klart lyse­røde blomster.

 

Gymnocalycium gibbosum er en meget vidt udbredt art med meget kraftige tor­ne og store hvide blom­ster. Nogle former kom­mer fra langt mod syd i Ar­gentina, hvad der gør dem meget kuldetolerante.

 

Gymnocalycium denudatum har stængler med et ret lille antal rib­ber. Den laver aflæggere og danner små klynger. Blomsterne er store og hvi­de.

 

Gymnocalycium horstii en ret nyop­daget, hurtigtvoksende art, der kan danne store klyn­ger. Blomsterne kan være fra lyserøde til laksefarve­de.

--

 

 

Facebook
Opret din egen Havebog Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.418 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvad har du i din have?