Logo

Daddelpalme - Phoenix dactylifera

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Daddelpalme - Phoenix dactylifera

Daddelpalmen hører hjemme i ørken­områderne i Nordafrika og østover til Pakistan. Den dyrkes desuden i ørke­ner i det sydlige USA.

 

Daddelpalmer i en oase i Nordafrika. Daddelpalmen danner et træ med stamme uden sidegrene, og den kan blive op til 30 m høj. Bladene er fjerformede, 6 m lange og 100-125 cm brede.

Blomsterne udvikles i lange klaser, som vokser ud mellem bladene. Blom­stringen indtræffer lige før eller i be­gyndelsen af regntiden.

Daddelpalmen har vindbestøvning og er særbo.

Frugterne er stenfrugter med en lang, næsten trind kerne og har oftest en langsgående fure. Frugtkødet er meget sukkerholdigt; friske frugter indehol­der ca. 50% sukker, mens de tørrede kan indeholde op til 80% sukker. Frugterne modner ca. 6 måneder efter blomstringen, og store klaser kan veje op til 50 kg. De frugter, som ikke spises friske, tørres i solen, hvorved farven ændres fra gulliggrøn til brun. Frugterne er meget holdbare i tørret stand, og dadler spiller en afgørende rolle for ernæringen af befolkningen i ørkenområderne. Daddelpalmen skal have rigelig fugtighed ved rødderne, som kan gå meget dybt. Toppen skal helst holdes tør; fugtigt vejr i blom­stringstiden kan helt ødelægge frugt­sætningen. Derfor klarer den sig i oaserne i Sahara og i de kunstvandede ørkener i California og Nevada i USA.

 

Daddelpalme med grønne frugter.

 

Daddelpalme; en moden klase kan veje over 50 kg.

 

Daddelpalmen kan tåle temperaturer ned til omkring frysepunktet, men ved -5°C og derunder taber palmen blade­ne. Foruden at levere værdifulde frug­ter giver daddelpalmen skygge og læ til dyrkede grønsager i oaserne. Bladene har værdifulde fibre og bruges til at tække hytter med. Tømmeret bruges til mange formål.

 

 

Dyrkning i potte: Herhjemme kan daddelpalmer dyrkes som potte- eller baljeplanter . Formeringen sker ved frø, som spires ved undervarme på 20°C. Til storproduktion importeres frøet fra Nordafrika eller Iraq; men man kan udmærket bruge de frø, man får ved at spise de importerede, tørre­de dadler ved juletid.

Frøet lægges i en kraftig jord, som holdes fugtig og varm. Det er bedst at så i små potter med et frø i hver. Sås flere frø sammen, ødelægges rødderne ved ompotning senere hen. Palmerød­derne forgrener sig nemlig ikke, og er de først beskadiget, vokser de ikke længere. De første 3-4 år vokser dad­delpalmerne langsomt og bør holdes ved stuetemperatur; men derefter vok­ser de ret kraftigt og kan flyttes til koldhus eller vinterhave om vinteren, blot temperaturen ikke kommer under 0°C. Om sommeren kan daddelpal­merne flyttes udendørs. Overvintres daddelpalmerne koldt, må man vande sparsomt, for at rødderne ikke skal rådne.

Som stueplante kan daddelpalmen nå en højde af ca. 2,5 m, men man skal ikke forvente at få palmen i blomst her i landet. Daddelpalmens blade kan blive angrebet af et par svampesyg­domme, som begge danner runde, brunlige pletter. Anvend et alminde­ligt svampemiddel og sørg for, at også undersiden af bladene bliver dækket med midlet.

Visne blade og bladrande er et almin­deligt syn på palmer. Arsagen er som regelovervanding eller for dårligt dræn i potten; men tørst og overgødskning kan også være skyld i miseren. Ompot­ning til en større potte med bedre dræn vil som regel kunne forhindre forvær­ring; de allerede visne partier klippes af.

Daddelpalmen hjemsøges af og til af bladlus, »hvide fluer« og skjoldlus, som bekæmpes med egnede insektmidler.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (95 stemmer)
Siden er blevet set 33.698 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1258513-02-2019 11:15:21 Hossen
Min flotte dadler palme som er på ca.2m. Er plantet i hagen min på mitt feriehus på Kypros. Den døde rask pga.larver ned i roten. Er det vanlig? Ka kan jeg gjøre for å avverge nezte tragediet. Palmeelsker.
1085310-02-2017 22:03:14 Lisbeth Glud
Fantastisk Carl Fischer; jeg må nok væbne mig med tålmodighed nogle år endnu. Jeg tror din plante får forårsfornemmelser når den kommer ind i stuen; på oprindelige voksestæder er der jo også ofte store temperatursvingninger så tænker det er det helt rigtige du gør.
1085210-02-2017 14:29:26 Carl Fischer
Lisbeth. Jeg ved ikke helt hvor gammel den er, måske 7-8 år. Den har en stamme tykkelse på 18-20 Cm og er vel 1,5 mtr høj Det sjove er at det er om vinteren når den kommer ind i stuen den går helt amok med at gro
1085009-02-2017 16:52:41 Lisbeth Glud
Det lyder spændende Carl Fischer, er det en gammel palme og hvor stor er den? Jeg har endnu 2 planter tilbage af de frø jeg såede i 2014; den ene er stadig ret lille - den anden har fået en god start i drivhus og er efterhånden 75 cm høj og meget dekorativ; er spændt på om den bliver ved med at klare sig.
1084909-02-2017 15:58:25 Carl Fischer
Vi har en daddelpalme hvor der er ved at komme ret store blomster på.(jeg vil nu ikke kalde det blomster) Er det normalt.
656517-09-2016 23:02:51 conny hansen
Hejsa, må man tage dem med hjem i sin kuffert fra fek, tyrkiet, hvor jeg har set dem, og synes de er dekorative :-)
170208-09-2014 19:08:17 Lisbeth Glud
Tak for kommentaren, Jane Skallebæk. Du har ret i at de kræver mere vand end man tror og jeg har også sørget for at holde jorden konstant fugtig - uden at overvande. Jeg havde 12 små planter, nu har jeg 4 tilbage, men hvor der er liv er der håb, så jeg væbner mig med tålmodighed og ser hvad der videre sker.
170308-09-2014 13:41:19 Jane Skallebæk
Jeg oplever slet ikke at de er så sarte. Jeg spirrer ofte frø ved blot at skubbe kernen i en potte med en eksisterende plante (så jeg husker at vande) og så kommer der oftest noget op. Jeg har ikke givet vand-, lys- eller varmeforhold de store tanker og de er heller ikke gået tabt, da jeg undervejs har ompottet og ødelagt lidt af rødderne. Mit eneste råd tror jeg må være at de kræver mere vand end man regner med. Altså jorden skal ikke være konstant fugtig, men jeg oplever at de suger vildt meget!
170401-06-2014 20:30:25 Lisbeth Glud
Jeg har haft dadelkerner med hjem fra Jerusalem og de spirer lystigt alle 12. Men hvad nu? Skal jeg plante ud i små potter og så forøge pottestørrelsen lidt efter lidt eller hvordan får jeg mest ud af mine små spirer? Venlig hilsen Lisbeth
170524-03-2014 19:41:57 Christina kristense
Hej bent jeg har to store daddelpalmer som er ca 2 meter fra bund til top, stammen er ca 1,20 meter. Problemet er nu efter 9 måneder da jeg købte dem i juli, at de er ved at dø fra mig, de bliver merer og merer visne i bladene og jeg har snart klippet så meget at, de ligner noget der er løgen. De har ikke fået for meget vand fordi bladene er ikke gule, jeg giver dem ca. 1 liter vand om ugen. Og tænker på om jeg skal plante dem om her i wekeenden og stille dem ude i haven, og se hvad der sker. Hvad syntes du ellers jeg kan gører, jeg vil så nødigt af dem. Mange hilsner christina ::)))
170623-05-2013 20:49:39 Morten
Bent; Jeg har forsøgt mig med, at så daddelkerner. Jeg begynder med, at putte frøene i meget fugtig spagnumjord dækket med folieplast placeret på en radiator i skygge. Efter et par uger spirrer de på livet løs. Efterfølgende har jeg problemer med, at finde rette balance i jordvarme og belysning. Oplever gerne, at de når, at spire nogle centimeter for derefter, at visne og dø. Hvis nogle kan hjælpe med ideel jordblanding efter spirring såvel som om det er den manglende bundvarme eller evt. rodplads er jeg dybt taknemmelig.
170730-03-2013 23:46:57 Bent gammelgaard Larsen
Hvor Dan skal jorden
være til en daddel frø være .skal det være alm. Jord ellersand jord . Hvor langt tid tager det før frøet spirer.



Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her