Logo

Skvalderkål - Aegopodium podagraria

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skvalderkål - Aegopodium podagraria

Skvalderkål er en staude med rigt forgrenede, underjordiske udløbere, der breder sig til alle sider. Det er en typisk skovbundsplante, som sætter pris på en fugtig, næringsrig muldjord i let skygge. Har den først vundet indpas i haven, er den vanskelig at udrydde. I staudebedet danner dens udløbere et tæt filter ind mellem stauderødderne, så hver enkelt staude må graves op, hvis man skal gøre sig håb om at få fjernet ethvert spor af skvalderkålen. Er der blot en enkelt jordstængel tilbage, dannes hurtigt nye, tætte bevoksninger af skvalderkål.

De saftiggrønne blade spirer tidligt frem om foråret, og i højsommertiden skyder de 30 til 80 cm høje blomsterstængler frem. Blomsterne sidder samlet i hvide skærme og er meget dekorative. I en fritidshave, hvor man ønsker en naturhave med mindst mulig pasning. er skvalderkålen den ideelle bundplante - men alle andre steder bør den udryddes.

Som mange andre planter kan skvalderkålen ikke tåle at få fjernet alle grønne plantedele gang på gang i løbet af vækstsæsonen. Hvis man altså slår toppen af med le eller en rotorplæneklipper, kan skvalderkålen udryddes på en sommer. Hvor man ikke kan gå så drastisk til værks af hensyn til de dyrkede planter, tager det længere tid. Der skal et møjsommeligt lugearbejde til. Under hække, mellem frugtbuske og prydbuske fjernes skvalderkålens rødder bedst med en gravegrab.

Helt op til vore dage har man dyrket skvalderkål i urtehaven. Bladene har en skarp smag, men anvendtes dog til salat og indgik som et led i »skærtorsdagssuppen«, der blev sammenkogt af syv slags »kål«.

 

Skærtorsdagssuppe anno 2009

Suppen blev tilberedt ved påsketid og det var vigtigt, at 7 kunne overholdes. Retten spises skærtorsdag, for at sikre sig sundhed i det kommende år. Her en lidt mere moderne udgave. (4 pers.)

 

1 kødfuld poulard

1 spsk salt

2 liter vand

2 gulerødder

2 porrer

¼ selleri

suppevisk af porre- og selleritop

4-5 grønkålsblade

500 g frisk spinat

1 håndfuld frisk kørvel

1 håndfuld friske brændenældeblade

1 bundt persille

1 bundt dild

1 bundt purløg

 

Kom den rensede poulard i en gryde og hæld vand på.

Bring i kog og skum suppen.

Tilsæt salt og delte gulerødder.

Skær det grønne fra porren fra, snit det fint og gem det til senere.

Kom resten af porrerne på suppen sammen med den skivede selleri og suppevisken. Lad det koge ved svag varme under låg til poularden er gennemkogt, ca. 1 time.

Tag poularden op og si suppen.

Hæld den tilbage i gryden og kom fintsnittet porretop i.

Skyl og hak det øvrige grønt. Kom det på suppen og varm igennem.

Smag suppen til med salt og peber.

Den kogte poulard deles i portionsstykker og serveres til suppen sammen med groft brød.

 

Se gamle Skærtorsdagssupper og Søbekål opskrifter på www.madABC.dk

 

--

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (16 stemmer)
Siden er blevet set 5.562 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?
Effektiv reklame - klik her